Now hiring

Overlæge i Palliation søges til Bornholms Hospital @ Bornholms Hospital

Rønne, Capital Region, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at udvikle og styrke den specialiserede palliative indsats på Bornholm? Bornholms Hospital søger en engageret og visionær overlæge med interesse for palliation, som ønsker at gøre en forskel for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Om stillingen Vi søger en overlæge til vores afsnit for Lindrende behandling, som varetager specialiseret palliativ behandling og rådgivning til patienter med komplekse symptomer og særlige behov. Dine opgaver: Klinisk arbejde med patienter i specialiseret palliativ behandling Symptomlindring og behandlingsplanlægning i komplekse forløb Udkørende funktion til patienter i specialiseret palliation i eget hjem Tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper Rådgivning og supervision af kollegaer Bidrage til udvikling, kvalitetssikring og undervisning Vejleder for uddannelseslæger på afdelingen Vi søger en overlæge, der: Er speciallæge i et relevant internt medicinsk speciale eller i almen medicin Har kompetencer eller erfaring inden for palliation Har gode samarbejdsevner Arbejder patientcentreret Vil bidrage til udviklingen af området på Bornholm Vi tilbyder: En spændende overlægestilling med stor faglig selvstændighed Mulighed for at præge udviklingen af den palliative indsats Et stærkt tværfagligt samarbejdsmiljø Fokus på kompetenceudvikling Høj faglig kvalitet og nærvær Stillingen kort fortalt Overlægestilling (evt. speciallæge med overlægekvalifikationer) 37 timer pr. uge Stillingen er uden vagt Stuegang og udkørende funktion Tiltrædelse 1. marts 2027, eller gerne før. Hvad tilbyder vi ellers? Billig lejebolig tæt på hospitalet i op til 12 måneder Aktiv personaleforening med sociale arrangementer og træning En hverdag tæt på strand, skov og bornholmsk natur Et meningsfuldt job med høj faglig kvalitet, indflydelse og balance Ansøgningsfrist: søndag d. 1. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 45, enten på BOH eller virtuelt. Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 38 67 19 26. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering. Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk. Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores