Now hiring

Journalist til FDM – vil du teste biler og gøre danskerne klogere på livet som bilist? @ FDM

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for biler, og er du skarp til at gøre bilstof relevant for almindelige mennesker? Kan du se forskel på, hvad en bilentusiast gerne vil vide, og hvad en familie har brug for at vide, før de køber deres næste bil? Så er du måske vores nye journalist. Tre FDM medarbejdere taler sammen Du kommer til FDM i en spændende periode, hvor vi udvikler en ny kommunikationsstrategi og står midt i en fornyelse af foreningen. Du får derfor rig mulighed for at præge, hvordan vi fremover formidler vores viden til medlemmerne og resten af Danmark. For rigtig mange danskere er bilen det, der får hverdagen til at hænge sammen. Lige nu står danskere med bil midt i en af de største forandringer i mange år. Rigtig mange er i gang med at skifte til elbil, og det rejser spørgsmål om rækkevidde, opladning, økonomi og gensalgsværdi. Her får du en særlig vigtig rolle: Dine test og historier skal hjælpe danskerne med at træffe gode valg, når de investerer i én af de største anskaffelser i deres liv. Om jobbet Vores biltest og anmeldelser er noget af det mest populære indhold på fdm.dk, og vi vil gøre vores bil- og forbrugerjournalistik endnu stærkere, både på vores egne platforme og dér, hvor danskerne er, fx på sociale medier, video og podcast. Du skal teste nye og brugte biler, finde de historier, der optager danskere med bil, og omsætte specialistviden til journalistik, der er til at forstå og handle på. Samtidig er du med til at udvikle, hvordan FDM fortæller historier, ikke mindst gennem video og nye digitale formater. Du skal blandt andet: planlægge, gennemføre og formidle biltest, gruppetest og brugtbilstest være vært på video og podcast med biltest som dit speciale omsætte teknisk og juridisk specialistviden til letforståelig forbrugerjournalistik følge ny- og brugtbilmarkedet og formidle stof om elbiler, biløkonomi, tilbagekaldelser og de fejl, danskere med bil oplever tilpasse indholdet til de kanaler, hvor vores brugere er, og bruge data til at blive klogere på, hvad der virker samarbejde med FDMs eksperter om test og undersøgelser og styre vores fælles undersøgelsesgruppe øvrige kolleger om test og undersøgelser herunder styre fælles undersøgelsesgruppe Om dig Du har en stærk interesse for biler og følger med i, hvad der sker på bilmarkedet. Men du er ikke kun optaget af hestekræfter og tekniske specifikationer. Du ser bilen med forbrugerens øjne og kan formidle, hvad den betyder for økonomien, hverdagen og familien. Vi lægger vægt på, at du: har en journalistisk eller kommunikativ uddannelse og er stærk i research, vinkling og formidling har en stærk interesse for biler, elbiler og bilmarkedet kan gøre komplekse emner konkrete og vedkommende for almindelige mennesker er stærk i digitale og visuelle fortælleformer og ved, hvad der virker på de forskellige kanaler har lyst til at stå foran kamera og mikrofon som en synlig formidler af FDMs viden arbejder selvstændigt, tager initiativ og samarbejder godt med kolleger med andre fagligheder Om kommunikationsafdelingen Vi er 13 kolleger, der brænder for kommunikation og for at gøre en reel forskel i danskernes hverdag. Vi har ansvaret for FDMs interne og eksterne kommunikation og indhold til blandt andet fdm.dk, Motor, podcast, events, intranet og sociale medier. Hos os er der kort fra idé til handling, plads til at prøve nye ting af og plads til at vokse. Vi hjælper hinanden, så vi kører længst muligt på literen, og vi er ikke bange for at udfordre vores eget indhold for at blive endnu bedre. Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel! I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Om FDM som arbejdsplads I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen. FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening, og vi har sat os for at være modige, troværdige og skabe medlemsværdi i vores hverdag og i vores målsætninger. Hos os betyder det, at vi skal turde tænke stort og være ambitiøse, men også at vi skal rykke sammen, hjælpe hinanden og skabe resultater i fællesskab. Vi skal søge nye løsninger, udfordre “plejer” og være nysgerrige på at lære nyt. For vi tror på, at vi kommer bedst i mål, når vi sætter os selv i spil, læner os ind mod hinanden og tager ansvar for både opgaven og samarbejdet. Som arbejdsplads vægter vi engagement højt, og vi måler og følger op på engagementet flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance i forhold til dit privatliv. Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du har fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn i forbindelse med barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad enten du skal være far eller mor. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder forskellige medarbejderarrangementer og giver adgang til vores motionsrum. Søger du en stilling i FDM-huset, holder vi til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler med mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret mad til frokost, ligesom du kan købe en lille morgenmad til en god pris. Samlet set får du en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling, engagement og samarbejde går hånd i hånd, og hvor vi sammen arbejder for at skabe værdi for danske bilister, vores medlemmer og hinanden. Yderligere information Vi forventer tiltrædelse fra januar 2027. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kommunikationschef Barbara Borre Lange på tlf. + 45 26270721 eller mail [email protected]. Om os FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold. Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores