About this role
Hjemløsninger Vil du være med til at skabe løsninger på hjemløshed i Danmark? Hjemløsninger søger en proceskonsulent, der kan understøtte implementeringen af Hjemløsninger-tilgangen i flere kommuner. Vi leder efter dig, der ønsker at gøre en forskel for mennesker i hjemløshed, har solid erfaring med projektledelse, en social- eller samfundsfaglig forståelse og kender den kommunale virkelighed. Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives med komplekse processer og mange aktører. Om stillingen Som proceskonsulent guider du kommunerne gennem implementeringen af Hjemløsninger-tilgangen og hjælper med at omsætte den til lokale forhold, organisering og praksis. Hjemløsninger-tilgangen er en ramme, der bygger videre på det, kommunen allerede gør, og bringer fire kerneelementer i spil: fælles mål, realtidsdata, forbedringsarbejde og tværgående samarbejde. Tilgangen tilpasses den enkelte kommunes behov og organisering i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere. Dine opgaver vil blandt andet være at Drive og holde overblik over implementeringen af Hjemløsninger-tilgangen i samarbejdskommunerne Opbygge stærke samarbejdsrelationer til ledere og medarbejdere i kommunerne Understøtte forbedringsarbejde og bruge kvalitativ og kvantitativ analyse til at skabe læring og udvikling Udvikle og facilitere workshops, læringsforløb og andre fælles processer Bidrage til udvikling af Hjemløsninger-tilgangen Være opsøgende og drivende i forhold til nye projekter, partnerskaber og fondsansøgninger Vi leder efter dig, der: Har arbejdet i eller tæt sammen med en kommune og har en relevant social- eller samfundsfaglig baggrund. Kendskab til udsatte- eller hjemløshedsområdet er en fordel, men ikke et krav. Du har solid erfaring med projektledelse og er vant til at drive komplekse forløb fra planlægning til gennemførelse. Du kan skabe struktur, holde overblik og sikre fremdrift – også når flere aktører og interesser er involveret. Du er stærk relationelt og kan skabe tillid og samarbejde med mennesker på forskellige niveauer. Samtidig arbejder du selvstændigt, ser, hvad der er brug for, og tager ansvar for at få opgaver løst. Du har erfaring med kvalitativ og kvantitativ analyse og kan omsætte viden og data til praksis. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med facilitering, forbedringsarbejde og implementeringsprocesser. Du skal have lyst til at arbejde i en lille organisation, hvor du får stor indflydelse på både opgaver og retning. Vi arbejder tæt sammen og sparrer på tværs, så du skal være nysgerrig på dine kollegers arbejde og trives med, at opgaverne kan skifte. Du har kørekort. Bil er en fordel, men ikke et krav. Om Hjemløsninger Hjemløsninger arbejder for, at hjemløshed skal være sjælden, kortvarig og ikketilbagevendende – i tæt samarbejde med kommuner i hele landet. Når du bliver en del af Hjemløsninger, træder du ind i en lille, men ambitiøs organisation med uformel omgangstone og en professionel arbejdstilgang. I Hjemløsninger er: Gode arbejdsvilkår en forudsætning for at lykkes med vores vision Rammerne for arbejdet fleksible og baseret på tillid Respekt for og plads til forskellige perspektiver helt grundlæggende Vores arbejdskultur afspejlet i de værdier, vi arbejder for i samfundet Hos os handler det ikke kun om at bekæmpe hjemløshed. Det handler også om at gøre det på en måde, hvor vi selv trives, udvikler os og tager ansvar for hinanden. Ansættelse Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt derefter. Ansøgning og CV sendes senest 23. oktober kl. 12.00 til [email protected]. Samtaler afholdes i uge 44. Sekretariatet ligger i Skanderborg. Du kan forvente 2-3 dage om ugen på kontoret med mulighed for hjemmearbejde. Der vil være rejseaktivitet i både ind- og udland. Har du spørgsmål, kan du kontakte direktør Louise Marie Pedersen på 30 23 51 44.