About this role
Kender du landbrugsbranchen, har du teknisk forståelse for maskiner og trives du med at være ude blandt kunder og forhandlere? På vegne af Vogelsang A/S i Tarm søger Career | a JKS Company en Account Manager til virksomhedens løsninger inden for landbrugsteknologi. Her får du en udadvendt rolle med en stor kontaktflade til det danske landbrug. Du skal både udvikle relationerne til eksisterende kunder og forhandlere og være opsøgende over for nye. Derfor er det vigtigt, at du forstår branchen og kan tale med kunderne om både deres hverdag, maskiner og behov. Tæt på kunderne og markedet En stor del af din arbejdsdag foregår ude hos kunder og samarbejdspartnere. Du bliver Vogelsangs kontaktperson og følger selv dine kunder fra den første dialog og rådgivning til opfølgning og salg. Dine opgaver bliver blandt andet at: Besøge og udvikle eksisterende kunder og forhandlere Opsøge nye kunder på det danske marked Præsentere og rådgive om Vogelsangs landbrugsudstyr Understøtte forhandlere og samarbejdspartnere i deres salgsarbejde Følge op på tilbud og salgsmuligheder Udbygge dit netværk blandt aktører i landbrugssektoren Være med til at skabe nye salgsmuligheder og udvikle Vogelsangs forretning inden for landbrug Du kender landbruget og forstår maskinerne Din baggrund kan være forskellig. Du kan eksempelvis være landbrugs- eller maskiningeniør, maskinmester, landbrugsmaskinmekaniker eller have opbygget din erfaring direkte fra landbruget eller maskinbranchen. Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse og kender den verden, kunderne arbejder i. Har du erfaring med salg af landbrugsmaskiner eller teknisk udstyr, er det en fordel, men ikke et krav. Du trives ude blandt kunderne Du er opsøgende og har let ved at skabe kontakt og opbygge relationer. Du lytter til kundens behov og kan samtidig bruge din tekniske forståelse til at rådgive om den rette løsning. Du trives med frihed i hverdagen og kan selv planlægge og følge op på dine aktiviteter. Samtidig motiveres du af salg og af at udvikle langvarige kunderelationer. Du skal være indstillet på kundebesøg og rejseaktivitet og beherske engelsk i skrift og tale. En selvstændig rolle hos Vogelsang Hos Vogelsang bliver du en del af en international teknologivirksomhed med mange års erfaring inden for løsninger til landbruget. Du får mulighed for at kombinere din interesse for landbrug og maskiner med salg og kunderelationer og får samtidig en rolle med stor selvstændighed og en hverdag tæt på marked. Vi glæder os til at høre fra dig Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor. Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 61 63 07 89. Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR. Søg stillingen: https://job.career.jks.dk/jobs/8523728-account-manager-til-vogelsang-a-s-med-landbruget-som-din-arbejdsplads/applications/new Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk