Now hiring

Operatører til Larsen Strings @ Larsen Strings

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kan du mærke, når kvaliteten er rigtig? Larsen Strings søger produktionsoperatører til daghold og nathold i Sønderborg En streng kan se rigtig ud uden at føles rigtig. Derfor bruger vores operatører både øjne, hænder og ører, når de fremstiller strenge til violin, bratsch og cello. Det er et arbejde med faste processer og gentagelser, hvor din opmærksomhed gør en forskel for kvaliteten. Vi søger nye kolleger til vores produktion. Du behøver ikke have erfaring med strenge eller en bestemt uddannelse. Vi lærer dig arbejdet, hvis du møder stabilt, arbejder omhyggeligt og har lyst til at lære. Hvad skal du lave? Du bliver typisk oplært ved de semiautomatiske maskiner. Her følger du en streng gennem flere trin og mærker på hver enkelt streng for at kontrollere kvaliteten. Når du kender produktet og ved, hvad du skal mærke efter, kan du også komme til at arbejde ved vores fuldautomatiske maskiner. Her kontrollerer du et udvalg af strengene, så det er vigtigt, at du kan genkende selv små afvigelser. Arbejdet foregår hovedsageligt stående. Opgaverne gentager sig, men processen består ofte af flere trin, før du begynder forfra. Du skal kunne holde fokus gennem arbejdsdagen og sige til, hvis en maskine eller en streng ikke er, som den skal være. Det samme gælder, hvis du opdager en fejl fra et tidligere trin i produktionen. Vi hjælper hinanden med at få kvaliteten rigtig. Hvad lægger vi vægt på hos dig? Du kan lide at arbejde grundigt og bliver ved med at være opmærksom, selv om du kender opgaven godt. Du er stabil, lærer gerne nyt og trives med at samarbejde i et mindre team. Du skal kunne bruge enkel hovedregning og registrere tal korrekt. Da instruktioner, oplæring og den daglige kommunikation foregår på dansk, skal du kunne forstå og bruge dansk uden problemer. Erfaring fra produktion kan være en fordel, men din tilgang til arbejdet betyder mere for os end din tidligere jobtitel. Hvad kan du forvente hos Larsen Strings? Du bliver en del af et mindre produktionsteam, hvor kollegerne kender hinanden og hjælper hinanden. Du får grundig oplæring og mulighed for at lære flere dele af produktionen at kende. Har du interesse og evner for det, er der på sigt gode muligheder for faglig udvikling. Larsen Strings er en international virksomhed med produktion i Sønderborg. Vi lægger stor vægt på kvalitet, præcision og teknisk håndværk. Stillingerne er på fuld tid og timelønnede. Vi søger medarbejdere til både daghold og nathold. Vil du høre mere eller søge jobbet? Har du spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte produktionschef Jens Wezelenburg på telefon +45 74 43 17 60 eller mail [email protected] . Søg via ansøgningslinket ved at uploade dit CV og besvare de korte, obligatoriske spørgsmål. Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning. PULS Human Relations hjælper Larsen Strings med rekrutteringen, og du vil møde COO Carina Lykke Bielefeldt i ansættelsesprocessen. Vi afholder samtaler løbende, så søg jobbet hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig. Om Larsen Strings Larsen Strings udvikler, producerer og distribuerer strenge til violin, bratsch og cello til musikere over hele verden. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Laurits Th. Larsen og har i dag hovedsæde i Sønderborg, hvor vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Vores produkter anvendes af både solister, ensembler og orkestre på de største internationale scener. Med en stærk kombination af innovation, kvalitet og musikalsk forståelse har vi placeret os som et af de førende brands inden for strenge til strygeinstrumenter. Hos os bliver du en del af en international virksomhed med stærke faglige traditioner, høj kvalitetsbevidsthed og en produktion, hvor håndværk, præcision og teknisk forståelse fortsat spiller en afgørende rolle.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores