About this role
Plejecenter Stenhusbakken mangler dig. Vi søger afløsere, gerne med sundhedsfaglig erfaring. Vil du gerne tjene lidt ekstra og have selvbestemmelse over dine vagter? Er du uddannet SSH eller SSA, under uddannelse eller har du blot lyst til at arbejde med mennesker, så er det måske dig, vi søger. Vi søger hjælp til dækning hele døgnet. Da vi har været så heldige at fastansætte flere af vores gode timeafløsere, søger vi nye til vores team, til at springe til og hjælpe med både planlagte og akutte vagter hele døgnet. Stenhusbakken er et hus med 2 funktioner – 34 plejeboliger og 25 boliger målrettet kortere midlertidige forløb. Vi er et hus der som alle steder står overfor flere spændende udviklingsfelter: hjemmeindlæggelse i plejeboligen, driften af sundheds- og omsorgspladserne i samarbejde med regionen, vores projekt omkring trivselssparring og arbejdet med en sikker faglig indsats, hvor du er parat til at give dine inputs og din energi i at få huset til at blive et godt sted at arbejde for dig og dine kollegaer – et godt sted at leve for de borgere der er her – og et godt sted at dø for dem hvor Stenhusbakken er det sidste sted i deres liv. Du vil opleve et bredt arbejdsfelt og nye udfordringer men vil aldrig være alene. Du har tværfaglige kollegaer, der vil være parate til at give råd og vejledning. Vi søger: Dig med en sundhedsfaglig baggrund og dig som ønsker at arbejde med mennesker Dig der vil være en del af huset også selvom du ikke kommer her hver dag Dig, der er stabil og overholder indgåede aftaler Dig, der tager ansvar og viser engagement i dit arbejde Vi tilbyder: Fleksible vagter tilpasset dine ønsker og muligheder Introvagter med oplæring, der vil være individuelt efter din erfaring og behov Tæt dialog med vagtkoordinator i forhold til ønsker af vagter Tilbud om en primær tilknytning i huset eller hele huset En arbejdsplads, hvor vi værdsætter vores timelønnet medarbejdere Ønsker du at vide mere om Stenhusbakken, eller hvordan arbejdet som tilkaldevikar foregår, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Raunholt på [email protected] eller teamleder Julie Stenmose Kendra på [email protected] Vi ser frem til at høre fra dig. Vi kalder løbende ind til samtale, så tøv ikke med at søge. Ansøgningsfrist er den 27. november 2026. Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere. Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet. Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .