About this role
Vil du være en del af verdens største humanitære organisation, hvor medmenneskelighed er kerneværdien, og har du et stærkt engagement i at skabe tryghed og trivsel for børn i en sårbar livssituation – på en anderledes og helt særlig arbejdsplads, hvor din indsats hver dag gør en mærkbar forskel? Røde Kors asylafdeling søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder til Børnehaven på Modtagecenter Sandholm. Sandholm er modtagecenter for asylansøgere i Danmark og huser både enlige samt familier med og uden børn. Børnene har meget forskellige baggrunde, hvilket stiller krav til høj pædagogisk faglighed og stærke relationskompetencer. Det pædagogiske arbejde tager afsæt i Asylpædagogikken – en anerkendende og struktureret tilgang med fokus på tryghed, relationer og børns trivsel. Du bliver en del af et professionelt og erfarent team med fokus på fagligt samarbejde og fælles pædagogisk praksis. Vores overordnede opgave er at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fremtidsperspektiv for børnene, mens de befinder sig i asylfasen. Læs mere om Modtagecenter Sandholm her . Om opgaven Stillingen omfatter pædagogisk arbejde med fokus på børns trivsel og udvikling i tæt samarbejde med forældre, kollegaer og centrets tværfaglige aktører som f.eks. socialkoordinator, psykologer og sundhedspersonale. De konkrete opgaver består bl.a. i at: Sikre udviklende, trygge og pædagogisk kvalificerede dagtilbud for børn Indgå aktivt i børnehavens daglige drift og opgaveløsning Støtte og vejlede forældre med fokus på at bevare og styrke forældreevnen Observere, vurdere og dokumentere børns trivsel og udvikling med henblik på at identificere særlige fysiske, psykiske eller sociale behov Medvirke til udarbejdelse og opfølgning på pædagogiske handlingsplaner for børn og unge med særlige behov Kort om dig Du har en relevant pædagogisk uddannelse samt erhvervserfaring fra f.eks. Børnehave eller Klub – gerne fra et multikulturelt miljø. Du er motiveret af at arbejde professionelt med børn i udsatte livspositioner og er er god til at etablere trygge og tillidsfulde relationer til børnene og deres forældre. Derudover lægger vi vægt på, at: Du er ansvarsbevidst og arbejder struktureret og målrettet i din opgaveløsning. Du trives i en hverdag præget af forandringer og formår at omstille dig i en kontekst med høj grad af omskiftelighed. Du har stærke samarbejdskompetencer og kan indgå konstruktivt i samarbejde på tværs af fagligheder. Din pædagogiske tilgang er kendetegnet ved nysgerrighed, refleksion og rummelighed. Du kommunikerer klart og professionelt og har gode skriftlige kompetencer på dansk ift. dokumentationsarbejde. Du taler engelsk på samtaleniveau, og kendskab til andre sprog vil være en fordel. Endelig har du gode digitale kompetencer og er vant til at arbejde med IT-systemer i det daglige. Vi tilbyder Et alsidigt og udfordrende job i en politisk styret organisation med et stærkt humanitært værdigrundlag Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tværfagligt samarbejde og videndeling Et stærkt fællesskab med kompetente, engagerede og motiverede kollegaer Mulighed for at gøre en konkret og meningsfuld forskel i børns og familiers liv Praktiske oplysninger og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter overenskomst mellem Røde Kors asylafdeling og HK/SL (Staten) Arbejdstid: 37 timer ugentligt på hverdage Kørekort: Vil være en fordel Tiltrædelse: 1. januar 2027 Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest Ansøgningsfrist: 11. november 2026 Spørgsmål til stillingen: Ved spørgsmål til stillingen kontakt funktionsleder Niels Henning Hansen på telefon 51 30 35 06 eller mail [email protected] Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47, og der vil efter nærmere aftale med Niels Henning Hansen være mulighed for besøg på centret i uge 44 og uge 45. Sådan søger du Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected] Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.