About this role
Teknisk Key Account Manager – bliv kundernes sparringspartner i den danske elforsyningssektor Har du teknisk flair og lyst til at være den, kunderne spørger til råds? Hos GD A/S får du en central rolle i elektrificeringen af Danmark. Du bliver den faste sparringspartner for de virksomheder, der bygger og vedligeholder elnettet. Du kommer til en mindre, specialiseret virksomhed, hvor du selv er med til at forme dit marked, og hvor din indsats gør en synlig forskel. Hos GD A/S søger vi en teknisk Key Account Manager til vores kontor i Fredericia. Du får ansvaret for en vigtig del af vores kunder i forsyningssektoren. Du bliver bindeleddet mellem kunderne og nogle af de stærkeste internationale producenter af kabeltilbehør. Stillingen er for dig, der trives i krydsfeltet mellem teknik, rådgivning og salg , og som hellere vil bygge kunderelationer, der holder i mange år, end jagte enkeltordrer. Din rolle hos GD Som teknisk Key Account Manager får du ansvaret for at udvikle og pleje GD’s kunder i den danske elforsyning og i den bredere elbranche. Du er i dialog med både teknikere og indkøbere. Du hjælper dem med at finde de rigtige produkter til samling, håndtering og fremføring af kabler. Du forhandler aftalerne, og du sørger for, at kunderne kan regne med både produkterne og rådgivningen. Du får stor selvstændighed i jobbet og bliver en del af en mindre organisation, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor du får mulighed for at præge både dit eget arbejdsområde og virksomhedens videre udvikling. Dine vigtigste opgaver Du kommer blandt andet til at arbejde med: Udvikling og pleje af nøglekunder, med en aktivitetsplan for hver enkelt kunde Opsøgende salg og forretningsudvikling hos nye kunder Teknisk rådgivning og sparring med kundernes teknikere og indkøbere Kalkulation, tilbud, prisaftaler og besvarelse af udbud Kontrakt- og prisforhandlinger Kabelkurser for kunder, hvor du deler din faglige viden Præsentation af nye og eksisterende produkter Tæt dialog med vores producenter, herunder TE Connectivity Salgsbudgettering og opfølgning på egne aktiviteter og resultater Hvem forestiller vi os, du er? Du behøver ikke at kende vores produkter i forvejen. Det vigtigste er, at du har et teknisk fundament og interesse for at arbejde med teknisk salg til elforsyning. Vi forestiller os desuden, at du: Har relevant elteknisk baggrund Har interesse for salg, rådgivning eller kundekontakt på et teknisk niveau Kan kommunikere med både tekniske og kommercielle beslutningstagere Du arbejder struktureret og følger tingene helt til dørs Har en løsningsorienteret og professionel tilgang til kunderne Trives med ansvar og selvstændighed Har lyst til at udvikle langvarige kunderelationer Behersker dansk og engelsk på et højt niveau Har du allerede et netværk inden for den danske elforsyningssektor eller erfaring med produkter til mellem- og højspænding er det naturligvis en fordel. Det får du hos GD Hos os bliver du ikke én blandt mange. Vi er en mindre virksomhed, med tæt kontakt til både kunder, leverandører og ledelse. Det giver korte beslutningsveje og gode muligheder for at få reel indflydelse. Du får blandt andet: En selvstændig rolle med stort ansvar Direkte kontakt til nogle af de centrale aktører i den danske elforsyningssektor Tæt samarbejde med internationale producenter af højteknologisk udstyr Mulighed for både faglig og kommerciel udvikling inden for et teknisk felt i vækst En hverdag, hvor teknik, salg og relationer hænger tæt sammen Et uformelt arbejdsmiljø, hvor kollegerne værner om hinanden Et tæt samarbejde med vores søsterselskab GD Powernet GD og GD Powernet – to selskaber med fælles DNA GD A/S og GD Powernet A/S er søsterselskaber. Vi arbejder begge for den danske elforsyning og deler kontor og personaleforening i Fredericia. Vi bygger på det samme: teknisk knowhow, professionel produktrådgivning, langvarige kunderelationer og tæt samarbejde med stærke internationale producenter. Vi er begge mindre virksomheder med korte beslutningsveje, hvor den enkelte medarbejder har stor selvstændighed og gør en reel forskel. Forskellen ligger i opgaven: GD Powernet arbejder projektorienteret med tekniske løsninger og stærkstrømsmateriel inden for distribution og transmission. Her følger man det enkelte projekt fra første dialog og tilbud til levering. GD er en specialiseret handels- og distributionsvirksomhed med fokus på kabeltilbehør og produkter til samling, håndtering og fremføring af kabler. Her følger man kunden og leverer direkte fra eget lager til site. To selskaber og ét miljø, men to forskellige karriereveje i den grønne omstilling med elektrificeringen af Danmark. Om GD GD A/S blev grundlagt i 1988 og har specialiseret sig i handel med kabeltilbehør og produkter til samling, håndtering og fremføring af kabler. Vores kunder findes primært i elforsyningen, men sortimentet favner bredt i el- og forsyningsbranchen. Vi er specialiseret distributør af TE Connectivitys energidivision. Den tæller bl.a. Raychem®, Simel®, Hellstern® og Bowthorpe®, som er markedsledende brands inden for tilbehør til elforsyningskabler. Vores mål er at være den foretrukne leverandør til den danske elforsyning og dansk markedsleder på kabeltilbehør og samtidig være en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere har lyst til at udvikle sig og blive. Skal du være en del af holdet? Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kollega. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send din ansøgning til Marianne Larsen på [email protected] . Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne via LinkedIn, e-mail eller telefon 76 240 300.