Now hiring

Nærvær og personlig pleje for mand med demens i Allerød @ DUOS A/S

Allerød, Capital Region, DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du erfaring med personlig pleje og lyst til at skabe tryghed og nærvær for en mand med demens? Vi søger en fast medarbejder til en 1:1-opgave på et plejehjem i Allerød. Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 60-årig mand med fremskreden Alzheimers demens, som bor på plejehjem i Allerød. Han har tidligere været meget aktiv og holder fortsat af at komme ud på ture og få frisk luft. Han er ikke længere selvhjulpen og har behov for omfattende støtte til personlig pleje og daglige aktiviteter. Din opgave bliver at hjælpe ham med personlig pleje, herunder bad, toiletbesøg, påklædning og måltider. Du skal desuden hjælpe med forflytninger, hvor der anvendes loftlift, toiletstol og komfortkørestol. Opgaven omfatter også medicingivning og påføring af medicinske cremer. En vigtig del af arbejdet er at skabe gode stunder gennem nærvær, samtale og gåture uden for plejehjemmet. Du skal kunne tilpasse aktiviteterne til mandens dagsform og møde ham med ro, tålmodighed og omsorg. Om dig Du kan være uddannet pædagog, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller ufaglært med relevant erfaring. Vi ser gerne, at du har erfaring med demens, personlig pleje og brug af lift. Du er tryg ved at varetage plejeopgaver og trives med at arbejde tæt sammen med én borger, hvor kontinuitet og nærvær er i fokus. Du har en rolig og omsorgsfuld tilgang og kan bruge humor og samtale til at skabe en god kontakt. Samtidig holder du af at komme ud på gåture og kan tilpasse din støtte til mandens behov. Arbejdstid Stillingen er på 13 timer om ugen, fordelt på én vagt, som forventes at ligge om mandagen kl. 08.00–21.00. Ugedagen kan variere, og der er derfor behov for fleksibilitet i planlægningen. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk Job ID: 189841

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores