About this role
Vil du stå i spidsen for et strategisk fokusområde i Danmarks tredjestørste pengeinstitut – og trives du i en rolle, hvor ledelse, faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som vores nye leder for Pensions i Nykredit-koncernen. **Dit kommende job **Du får et bredt og varieret ansvarsområde med stor organisatorisk betydning. Du bliver leder for en afdeling med fem engagerede og kompetente kolleger, hvor din rolle både er at sætte retning, skabe følgeskab og sikre høj trivsel og faglig kvalitet i opgaveløsningen. Samtidig fungerer du som et fagligt fyrtårn på pensionsområdet – både internt i organisationen og i dialogen med øvrige interessenter. Du vil få en central rolle i at omsætte strategi og forretningsbehov til klare prioriteringer og velfungerende løsninger. Stillingen indebærer desuden aktiv deltagelse i interne og eksterne samarbejdsfora, hvor du repræsenterer Nykredit og bidrager til fælles udvikling af pensionsområdet på tværs. Dine ansvarsområder indebærer bl.a.: Faglig og personalemæssig ledelse af pensionsteamet. Udvikling og drift af pensionsområdet i overensstemmelse med strategi og regulatoriske krav. Fungere som faglig sparringspartner for ledelse og samarbejdspartnere. Aktiv deltagelse i relevante samarbejds- og erfaringsfora. Bidrage til løbende udvikling, digitalisering og effektivisering af processer. Sikre høj kvalitet, compliance og rettidig håndtering af pensionsrelaterede opgaver. Er det dig, vi leder efter? Vi forestiller os, at du: har solid erfaring med pensionsområdet fra finans- og/eller pensionssektoren, har ledelseserfaring – eller er klar til næste skridt, trives i en rolle, hvor du både leder mennesker og er en aktiv del af det faglige arbejde, kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder, har blik for både detaljen og det strategiske perspektiv. **Din nye arbejdsplads **Du bliver en del af Wealth Offerings, som er en del af Nykredits Asset & Fund Management enhed og har det tværgående ansvar for strategi og forretningsunderstøttelse på formueområdet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med andre områder i Wealth Offerings, som samlet set består af 27 kolleger og holder til i Nykredit Huset på Sundkrogsgade i Nordhavn. **Vil du vide mere? **Du er velkommen til at kontakte underdirektør, Christian Dahm-Malling på tlf. 44 55 89 60, hvis du har spørgsmål til stillingen. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]. Vi er ikke helt som de andre Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte. Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen. På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser. Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads. Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest. Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.