Now hiring

ESG Data Specialist @ RIIS Group

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du omsætte ESG-data til indsigt, fremdrift og reel forandring? Hos RIIS Group søger vi en analytisk og nysgerrig ESG Data Specialist, der vil være med til at styrke vores arbejde med klima, miljø og ansvarlig virksomhedsdrift. Du får en central rolle i at sikre et solidt data- og beslutningsgrundlag for vores ESG-indsatser og i at omsætte komplekse krav og data til brugbare indsigter og konkrete forbedringer. Du bliver en del af en international virksomhed i fortsat udvikling og kommer til at arbejde tæt sammen med vores ESG Compliance & Sustainability Manager samt kolleger på tværs af organisationen. Rollen kombinerer faste rapporterings- og complianceopgaver med udviklingsprojekter, hvor du får mulighed for at skabe struktur, løfte datakvaliteten og bidrage til fremdrift på ESG-området. Du skaber struktur i data og driver ESG-indsatser fremad Som ESG Data Specialist får du en bred og selvstændig rolle, hvor du både arbejder analytisk med data og koordinerer indsatser på tværs af forretningen. Dine hovedopgaver bliver blandt andet at: Drive og koordinere ESG-relaterede projekter og initiativer i samarbejde med ESG Compliance & Sustainability Manager og relevante afdelinger. Indsamle, strukturere og kvalitetssikre data til klima- og miljøregnskaber i overensstemmelse med GHG-protokollen og øvrige relevante rapporteringskrav. Bidrage til ESG-rapportering i overensstemmelse med VS/VSME samt understøtte den løbende udvikling af rapporteringsprocesser og datakvalitet. Håndtere faste ESG-relaterede rapporterings- og complianceopgaver, herunder rapportering via Data Exchange Platforms, kundeforespørgsler og nye lov- og markedsmæssige krav. Analysere data, identificere sammenhænge og omsætte indsigter til konkrete anbefalinger og forbedringstiltag. Analytisk profil med blik for både detaljer og helhed Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for, om du er kvalificeret til stillingen, men vi forventer, at du har mindst 2-3 års erfaring med ESG. Det vigtigste er, at du har den rette kombination af analytisk sans, nysgerrighed og evnen til at se sammenhænge og skabe fremdrift. Vi forestiller os, at du: Har erfaring med klimaregnskaber efter GHG-protokollen, ESG-rapportering efter VSME og generelt arbejde med ESG- og bæredygtighedsdata. Har forståelse for ESG-krav, transparens og de forretningsmæssige perspektiver, der følger med rapporteringen. Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret med fokus på datakvalitet og opfølgning. Kan skabe overblik i komplekse datamængder og formidle dine indsigter klart til forskellige interessenter. Er erfaren bruger af Excel. Kendskab til ledelsessystemer, supplier data exchange-platforme, EUDR og PPWR er en fordel, men ikke et krav. Bliv en del af familien Hos RIIS Group får du ikke blot et job, men en rolle med mulighed for at gøre en synlig forskel. Vi er en familieejet og tværfaglig virksomhed med en flad organisation, hvor dørene er åbne, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Her bliver idéer lyttet til, ansvar delt og engagement værdsat. Du får mulighed for at præge vores ESG-arbejde, drive egne initiativer og samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder og lande. Samtidig bliver du en del af et miljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor faglig udvikling og nysgerrighed går hånd i hånd med en uformel omgangstone. Vi tilbyder attraktive vilkår og medarbejdergoder, der matcher dine kvalifikationer og ansvaret i rollen. Vi prioriterer trivsel og fællesskab højt – blandt andet gennem en aktiv personaleforening, egne fitnessfaciliteter og holdtræning samt sociale arrangementer og events hen over året. Engagementet er frivilligt, men mulighederne er mange, hvis du har lyst til at være en del af et socialt fællesskab. Klar til næste skridt? Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match. Stillingen ønskes besat, så snart den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til rollen, kan du kontakte ESG Compliance & Sustainability Manager Karoline Schou på +45 2210 3728 fra mandag den 19. oktober. Om RIIS Group RIIS Group er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsløsninger og befinder sig i fortsat international vækst. Vi arbejder med kunder inden for blandt andet retail, restaurant og café, kontor og mode og guider dem gennem både etablering og videreudvikling af deres brands. Sammen med vores kunder har vi gennemført projekter i Europa, Mellemøsten, Asien, Amerika, Australien og Afrika. RIIS Group beskæftiger mere end 250 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding. Læs mere om RIIS Group på www.riis-retail.com

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores