Now hiring

CTO / Teknisk chef – Produktudvikling og kompositmaterialer @ Nordic Platform A/S

DK032, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Nordic Platform A/S – Haderslev Vil du stå i spidsen for den tekniske udvikling i en international produktionsvirksomhed med store vækstambitioner? Nordic Platform A/S søger en teknisk stærk og udviklingsorienteret CTO / Teknisk chef, der vil være med til at videreudvikle vores kompositprodukter til den internationale stilladsbranche. Vi er en dansk virksomhed med hovedkontor i Haderslev og aktiviteter i både Europa og USA. Vi udvikler og leverer kompositplatforme og fodspark til nogle af de internationale stilladsproducenter og leverandører. Vi er i en spændende vækstfase, hvor både vores produktportefølje, kundekreds og internationale aktiviteter udvikler sig hurtigt. Derfor søger vi en person, der kan tage det overordnede tekniske ansvar og være med til at forme vores fremtidige produkter. Dine arbejdsopgaver Som CTO / Teknisk chef får du en central rolle i virksomheden og kommer til at arbejde tæt sammen med vores CEO, internationale salgsteam, kunder og produktionspartnere. Dine primære opgaver bliver: Udvikling og optimering af vores kompositplatforme, fodspark og tilhørende komponenter. Konstruktion, tekniske tegninger og produktionsdokumentation. Beregninger af styrke, belastning og nedbøjning, herunder FEM/FEA-analyser. Planlægning og gennemførelse af produkttest og kvalitetssikring. Arbejde med internationale standarder, tekniske godkendelser og certificeringer, herunder EN 12811. Teknisk sparring med vores kunder og samarbejdspartnere i Europa og USA. Samarbejde med vores produktionspartnere i Kina og Letland om produktforbedringer, kvalitet og nye løsninger. Udvikling af nye profiler, endestykker, samlingsløsninger og andre komponenter. Strukturering og prioritering af vores tekniske udviklingsprojekter fra idé til færdigt produkt. Du får både mulighed for at arbejde med den daglige tekniske drift og med langsigtede udviklingsprojekter. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en ingeniøruddannelse inden for eksempelvis maskinteknik, konstruktion, mekanik, materialeteknologi eller kompositmaterialer. Du har gerne erfaring med produktudvikling, konstruktion og beregninger, men du behøver ikke nødvendigvis have arbejdet specifikt med komposit eller stilladsbranchen tidligere. Vi lægger især vægt på, at du: Har en solid teknisk forståelse og interesse for produktudvikling. Har erfaring med 3D CAD og tekniske konstruktionstegninger. Har kendskab til styrkeberegninger og gerne FEM/FEA. Kan omsætte idéer og kundebehov til konkrete, producerbare løsninger. Arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere projekter. Er praktisk orienteret og trives med at finde løsninger frem for kun at beskrive problemer. Kan kommunikere på engelsk med internationale kunder og leverandører. Trives i en mindre virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor man selv er med til at få tingene til at ske. Erfaring med kompositmaterialer, pultrudering, produktgodkendelser eller international produktion vil være en fordel, men er ikke et krav. Vi er åbne for både den erfarne tekniske profil og den ambitiøse ingeniør, der er klar til at tage et større ansvar. Hvad tilbyder vi? Hos Nordic Platform bliver du en del af en virksomhed med store ambitioner og en stærk international udvikling. Du får: En central teknisk rolle med stor indflydelse på vores fremtidige produkter. Mulighed for at arbejde med innovative kompositløsninger til et internationalt marked. Tæt samarbejde med ledelsen og direkte indflydelse på beslutninger. En varieret hverdag med både udvikling, konstruktion, test og internationale samarbejder. Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge opbygningen af vores tekniske funktion. Mulighed for faglig og personlig udvikling i takt med virksomhedens vækst. Vi har en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og lægger vægt på, at gode idéer hurtigt kan omsættes til handling. Om Nordic Platform Nordic Platform A/S er en dansk virksomhed med speciale i udvikling og produktion af højstyrke-kompositprodukter til stilladsindustrien. Vores produkter sælges internationalt, blandt andet under AIRSTEPS-navnet og som OEM-løsninger til etablerede stilladsproducenter. Vi har hovedkontor i Haderslev, salgskontor i München og aktiviteter i USA gennem Nordic Platform Inc. i Houston. Vi arbejder målrettet med at udvide vores internationale position og udvikle nye løsninger, der kombinerer lav vægt, høj styrke og lang levetid. Interesseret? Har du lyst til at blive en del af Nordic Platforms videre udvikling, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV til: Per Mose Jakobsen CEO & Partner [email protected] +45 40 36 00 75 Arbejdssted: Norgesvej 49, 6100 Haderslev Tiltrædelse: Efter aftale Læs mere på www.nordicplatform.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores