Now hiring

Uddannelsesvejleder til Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel @ Aarhus Arrest

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at styrke indsattes muligheder for uddannelse og beskæftigelse – både under varetægt og med blik for livet efter løsladelse? Danmarks Fængsler står over for implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse og styrkede muligheder for uddannelse og beskæftigelse spiller en central rolle. Vi søger derfor en uddannelsesvejleder, der kan bidrage til en systematisk, sammenhængende og motiverende vejledningsindsats for indsatte i Aarhus, Randers og Silkeborg arrester. Som uddannelsesvejleder skal du gennem vejledning, kompetenceafklaring og tværfagligt samarbejde understøtte den enkelte indsatte i at se muligheder og tage næste skridt mod uddannelse eller beskæftigelse. Om dig Vi søger dig, der: har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning (DUEK) eller tilsvarende kvalifikationer. Har du ikke allerede uddannelsen eller tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, skal du være indstillet på som led i din ansættelse at påbegynde DUEK senest inden for de første to år efter ansættelsen har erfaring fra uddannelsesområdet og et godt kendskab til uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet har erfaring med uddannelses-, erhvervs- eller karrierevejledning, gerne af voksne med forskellige forudsætninger kan møde mennesker dér, hvor de er, og gennem afklarende og motiverende samtaler understøtte den enkelte i at se muligheder og handle på dem arbejder selvstændigt, struktureret og kan planlægge din opgaveløsning på tværs af flere arbejdssteder trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager konstruktivt til fælles løsninger har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner. Erfaring fra Danmarks Fængsler eller med udsatte målgrupper er en fordel, men ikke en forudsætning. Om stillingen Dine primære opgaver bliver at: gennemføre individuelle afklarende, motiverende og opfølgende vejledningssamtaler med indsatte afdække den enkeltes faglige, sociale og personlige kompetencer samt uddannelsesbehov og motivation vejlede om uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder under varetægt og afsoning samt efter løsladelse vejlede om relevante uddannelsesmuligheder, herunder eksempelvis AVU, FVU, HF, erhvervsuddannelser og AMU tilrettelægge vejledningsforløb med udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkeltes behov vurdere relevante undervisnings- og uddannelsestilbud i tæt samarbejde med underviser og øvrige fagpersoner samarbejde med undervisere, socialrådgivere, værkmestre, betjente og øvrigt personale om en sammenhængende indsats for den enkelte samarbejde med kommunale vejledere, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante samarbejdspartnere understøtte gode overgange ved overførsel til andre institutioner og i forbindelse med løsladelse indhente og journalisere relevant uddannelsesdokumentation og følge op på vejledningsindsatsen bidrage til realkompetencevurderinger bidrage til udviklingen af vejledningsområdet i samarbejde med Kredskontor Vest. Stillingen indebærer både selvstændig opgaveløsning og et tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du skal derfor kunne navigere i en hverdag, hvor behov og opgaver kan ændre sig, og hvor det er vigtigt både at kunne arbejde målrettet med den enkelte og have blik for den samlede indsats. Hvem er vi? Aarhus, Randers og Silkeborg arrester hører under Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel. Aarhus, Randers og Silkeborg arrester har plads til henholdsvis 67, 43 og 20 indsatte. Størstedelen er varetægtsfængslede, som endnu ikke har modtaget dom. Arresthusene kan også huse afsonere, der venter på en plads i et fængsel. I de tre arresthuse arbejder vi tværfagligt med at skabe en struktureret og meningsfuld hverdag for de indsatte med fokus på ansvar, udvikling og forberedelse til livet uden for murene. Uddannelse og beskæftigelse er en vigtig del af denne indsats. Som uddannelsesvejleder får du derfor en central rolle i arbejdet med at afklare den enkeltes kompetencer, motivation og muligheder og med at skabe sammenhæng i overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andre undervisere, socialrådgivere, værkmestre og betjente samt med relevante eksterne samarbejdspartnere. Den brede samarbejdsflade er en central del af rollen. Vi tilbyder et meningsfuldt og samfundsvigtigt arbejde, hvor du kan gøre en konkret forskel mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere vejledningsindsatsen i Danmarks Fængsler en stilling med høj grad af selvstændighed og en bred faglig samarbejdsflade et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og fokus på høj faglighed, samarbejde og samfundsansvar introduktion og oplæring i Danmarks Fængslers rammer og arbejdsområder. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftale for vejledere ved Studievalg Danmark og Danmarks Fængsler. Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte. Arbejdssted Du får tjenestested i Aarhus Arrest, men stillingen dækker alle tre arresthuse: Aarhus Arrest Christiansgade 1, 8000 Aarhus Randers Arrest Møllestræde 8, 8900 Randers Silkeborg Arrest Christian 8’s Vej 2C, 8600 Silkeborg Du skal derfor være indstillet på løbende at have arbejdsdage på alle tre matrikler og planlægge din arbejdsdag ud fra opgaverne og behovene på de enkelte arbejdssteder. Da stillingen indebærer transport mellem Aarhus, Randers og Silkeborg, kan kørekort og adgang til egen bil være en praktisk fordel, men det er ikke en forudsætning for ansættelse. Ansøgning Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 20. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 26. oktober 2026. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. All interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Har du spørgsmål til stillingen , er du velkommen til at kontakte Charlotte Schmidt, enhedschef i Aarhus Arrest, på tlf. 72 55 18 86 eller Morten Johansson, enhedschef i Randers Arrest, på tlf. 72 55 90 96. For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til www.danmarksfængsler.dk .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores