About this role
Du fordyber dig i detaljen uden at miste blikket for helheden, og du hviler i din faglige vurdering – også når den bliver udfordret. Som tilbudsleder hos Colas i Viborg bliver du en tæt samarbejdspartner for projektlederne, produktionen og regionschefen, når nye projekter skal regnes hjem. Virksomhed Colas Danmark Område Midtjylland / Viborg Kategori Produktion & kvalitet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere Fra cykelstier og kommunale veje til større infrastrukturprojekter Colas Danmark A/S realiserer anlægs- og infrastrukturløsninger for blandt andre kommuner, Vejdirektoratet og private entreprenører. Virksomheden har ca. 450 medarbejdere i Danmark og er en del af den internationale Colas-koncern med aktiviteter i mere end 50 lande. Til entrepriseafdelingen i Viborg søger Colas en tilbudsleder med det overordnede ansvar for tilbud på asfaltprojekter i Region Midt. Her får du en central rolle i at omsætte udbudsmateriale, projektforståelse og markedsindsigt til konkurrencedygtige tilbud. Projekterne varierer i både størrelse og kompleksitet, og mens nogle kræver flere ugers beregningsarbejde, vil du på andre tidspunkter have flere tilbud i gang på samme tid. Du bliver især en tung spiller i tilbudsfasen på de helt store projekter under Vejdirektoratet, og dine vigtigste opgaver bliver at: beregne tilbud på asfaltprojekter – fra cykelstier og kommunale veje til motorvejsprojekter gennemgå udbudsmateriale og planlægge og deltage i tilbudsmøder analysere projekternes risici, muligheder og ressourcebehov indhente og vurdere tilbud fra underentreprenører sikre konkurrencedygtig kalkulation og prissætning med blik for markedet følge op på tilbud og dokumentere beregningsarbejde, aftalegrundlag og kontrakter sikre Colas’ krav til miljø, kvalitet og arbejdsmiljø gennem tilbudsprocessen. Du refererer til regionschef, Jes Koue Hansen, der som leder lægger vægt på tydelighed og dialog. Du får sparring, når du har brug for den, men også ansvar og plads til selv at finde løsningerne. Du bliver en del af en entrepriseafdeling, hvor tilbud, produktion og projektledelse arbejder tæt sammen, og på tværs af landet deler du viden og erfaringer med hele tilbudsorganisationen. Kulturen bygger på respekt, engagement, pionerånd, ordentlighed og fokus på at skabe værdi. Kalkulationsstærk profil med blik for den kommercielle helhed Vi leder efter dig, som har solid erfaring med tilbudsberegning og kalkulation fra entreprise-, anlægs- eller vejbranchen og kender til udbudsmateriale, entreprisevilkår og tilbudsprocesser. Din uddannelsesmæssige baggrund kan eksempelvis være som bygningskonstruktør eller ingeniør inden for byggeri, anlæg eller vej. Erfaring med asfalt er ikke et krav, mens erfaring fra en entreprenørvirksomhed er en klar fordel. Med din systematiske og detaljeorienterede arbejdsform gennemskuer du projektmateriale, forstår tegninger og vurderer de risici og ressourcer, der ligger bag tallene. Samtidig har du en god kommerciel forståelse og blik for konkurrencesituationen, så du kan være med til at fastlægge den rigtige pris på det enkelte projekt. Du arbejder selvstændigt, tager ejerskab og står på mål for dine faglige vurderinger – også når du møder modspil. Samarbejdet med organisationen falder dig naturligt, og du kommunikerer i øjenhøjde med både projektledere og kolleger ude på vejen. Du er stærk i Excel og kan lave mængdeudtræk fra udbudsmateriale. Colas anvender Benchmark til tilbudsberegning, mens kendskab til fx Zigma, Revit og Bluebeam er en fordel. Er det dig, vi leder efter? Hvis du vil have en hverdag tæt på både tallene, projekterne og de kolleger, der skal omsætte dine beregninger til virkelighed, så glæder vi os til at høre fra dig. Søg jobbet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere Spørgsmål? Kontakt os, hvis du har spørgsmål. Rolf Østergaard Headhunter +45 2931 0634 +45 2931 0634 [email protected] Mathias Mortensen Partner +45 2796 3436 +45 2796 3436 [email protected] [email protected] +45 70 20 00 68