Now hiring

Pædagog søges til børnehaven i Børnehuset Søbæk @ Børnehuset Søbæk

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Ikke til at passe børn, men til at udvikle barndommen. Der findes mennesker, som kan se en tegning af en blå hest og tænke: "Hvor flot." Og så findes der mennesker, som spørger: "Fortæl mig om den blå hest." Hvis du er den sidste type, så læs videre. Vi er en børnehave fyldt med børn, der griner så højt, at væggene nogle gange ryster. Børn der stiller spørgsmål, ingen voksne kan svare på. Børn der bliver uvenner om en skovl klokken 9.17 og bedste venner igen klokken 9.19. Vi leder ikke efter en superhelt. Vi leder efter et menneske. Et menneske, der ved, at relationer kommer før skemaer. Et menneske, der tør sætte sig på gulvet. Et menneske, der kan skabe magi af en papkasse, en pind og en god idé. Hos os får du: 🌱 Frihed til at bruge din faglighed. 🌱 Kollegaer, der hjælper hinanden i stedet for at pege fingre. 🌱 Børn, der udfordrer dig, overrasker dig og gør dig klogere hver eneste dag. 🌱 En arbejdsplads, hvor latter ikke er en forstyrrelse, men et kvalitetsstempel. 🌱 Mulighed for at præge hverdagen, kulturen og fremtiden. Vi håber du: Er uddannet pædagog. Har mod til at være nysgerrig. Kan se muligheder før begrænsninger. Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan. Har lyst til at være en vigtig voksen i et lille menneskes store verden. Det vigtigste: Du behøver ikke være perfekt. Vi foretrækker faktisk, at du ikke er. Til gengæld håber vi, at du er nærværende, fagligt reflekterende og har hjertet det rette sted. For børn husker sjældent de voksne, der havde styr på alle papirerne. De husker de voksne, der havde tid. Kom gerne forbi, men ring gerne på 25311979 til mig som er leder og hedder Henrik. Jeg er en god pædagogisk leder som skaber en tydelig retning for institutionens pædagogiske arbejde gennem faglighed, nærvær og relationskompetence. - og så er jeg super god til at overdrive. I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt. 9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores