About this role
Vil du arbejde bredt med HR – fra den daglige drift og sagsbehandling til udvikling af nye HR-processer? Hos os får du mulighed for at præge, hvordan vi understøtter chefer og medarbejdere på Forsvarsakademiet. Om os Forsvarsakademiet er Forsvarets uddannelsesinstitution. Vi uddanner Forsvarets ledere og arbejder med forskning, rådgivning og udvikling af viden, der understøtter Forsvarets opgaver. Vores skoler og uddannelser ligger flere steder i landet. I Personalesektionen er vi seks medarbejdere og en sektionschef. Sammen understøtter vi chefer og medarbejdere på tværs af Forsvarsakademiet med personaleadministration, sagsbehandling og udvikling af HR-processer. Det særlige hos os er, at vi arbejder i krydsfeltet mellem Forsvaret og en videregående uddannelses- og forskningsinstitution. Derfor møder vi også HR-problemstillinger, der ikke altid passer ind i en standardskabelon. Vi har forskellige fagligheder, personligheder og måder at løse opgaver på. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og taler åbent om både opgaverne og det, der kan udfordre os i hverdagen. Om stillingen Vi er i gang med at se vores HR-processer efter i sømmene. Nogle skal forbedres, andre skal udvikles fra bunden. Her bliver du en del af arbejdet. Samtidig får du en hverdag, hvor drift og sagsbehandling fylder en væsentlig del. Det er netop kombinationen af den daglige HR-understøttelse og udviklingsopgaverne, der kendetegner stillingen. Du kommer blandt andet til at arbejde med: On- og offboarding, hvor du er med til at udvikle og implementere vores processer for medarbejdere og chefer Kursusadministration af blandt andet NATO-kurser og Forsvarets interne lederuddannelser Bemanding og udsendelser, herunder skolestillinger ved Forsvarsakademiets skoler og enkeltmandsudsendelser Sagsbehandling og skriftlige oplæg til ledelsen, fx sags- og beslutningsoplæg HR-indsatser og formidling, fx faglige oplæg samt arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø Dine konkrete opgaver afhænger også af din erfaring og dine kompetencer. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, og du får mulighed for at udvikle dig i jobbet og tage ansvar for flere områder undervejs. Du arbejder tæt sammen med resten af Personalesektionen og Forsvarsakademiets HR-partnere, der rådgiver ledere og chefer. På trivselsområdet samarbejder du også med vores arbejdsmiljøinspektør. Dit faste arbejdssted er Svanemøllens Kaserne. Da vi understøtter enheder på både Sjælland og i Jylland, skal du regne med enkelte rejsedage om året. Om dig Du behøver ikke komme med erfaring inden for alle vores områder. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde bredt med HR og kan tage ansvar for dine opgaver. Vi forestiller os, at du: arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs tager initiativ og selv kan drive en opgave fremad trives med sagsbehandling og arbejder grundigt og systematisk skriver klart og præcist og kan omsætte en sag til et letforståeligt skriftligt produkt samarbejder godt med forskellige mennesker og fagligheder Du har en relevant videregående uddannelse. Kendskab til offentlig forvaltning og sagsbehandling – eksempelvis fra Forsvaret – er en fordel, men ikke et krav. Hvis Forsvaret er nyt for dig, er det vigtigere, at du er nysgerrig på organisationen og har lyst til at sætte dig ind i vores arbejdsgange og rammer. Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i København. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Kromann Hjorth på telefon 3266 5298. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fonskov, på telefon 3266 5657. Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.