About this role
Som den ene af to pædagoger i et pædagogisk team på fire bliver du en vigtig del af en lille skole med et stort fællesskab. Forældre, børn og skolens ansatte deler både hverdag og årstidsfester. Vi har brug for en, der vil bidrage til dette sammenhold. Vi har til huse i et naturskønt område ved Sømosen i Herlev, så der er masser af muligheder for udendørsaktiviteter året rundt. Steinerpædagogikken lægger stor vægt på håndarbejde, og vi mangler en, der kan igangsætte og styre håndværksaktiviteter som strik, hækling, syning, filtning, garnfarvning, papirproduktion og i det hele taget understøtte børnenes egne kreative idéer i værkstedet. Det vil også være en fordel, hvis du har færdigheder inden for udendørsaktiviteter som bål, snitning, havebrug, dyr, natur med mere. I skolens pædagogiske eftermiddagstilbud for 1. til 3. klasse skabes rammen af teamets engagement. Vi skaber et trygt sted for børnene med plads til nye venskaber, boldspil, god mad, leg og masser af kreative projekter. Her er højt til loftet, masser af grin og sammenhold. SFO’en er et frirum efter skole, men det er også et sted, hvor børnene udvikler deres sociale og praktiske færdigheder ved at deltage og tage ansvar over for hinanden og fællesskabet. Vi søger en medarbejder med en god pædagogisk faglighed og et godt overblik, som er mødestabil, omsorgsfuld og initiativtagende og selv kan se, hvor der er brug for en voksen. Du er idérig og kreativ, har et godt humør og kan lede en gruppe børn. Det er et plus, hvis du har kendskab til eller interesse for steinerpædagogik. Stillingen er på 24 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i eftermiddagstimerne fra kl. 12.30–17.00, en ugentlig mødedag fra kl. 10.00, enkelte weekenddage samt morgen/formiddage i samlet tre uger om året. Løn og ansættelse efter overenskomst. Ansøgningsfrist: Gerne så hurtigt som muligt, senest onsdag den 4. november. Samtaler holdes i uge 45 og 46. Start: Gerne 1. december eller snarest derefter. Ansøgning, CV og øvrige relevante oplysninger sendes til: [email protected], mærket ‘Ansøgning _Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Gregers på telefon 51369899, bedst mellem 12.00-13.00. _**** Vi glæder os til at høre fra dig.