About this role
Den selvejende institution Eventyrlandet søger fagligt engageret pædagog til børnehave, som brænder for arbejdet med børnene og vil være med til at gøre en forskel. Vil du være med til at styrke børns sproglige udvikling og legeglæde i et trygt, kreativt og eventyrligt miljø? Kunne du tænke dig at indgå i et engageret team, hvor sprog, leg og nærvær er i centrum – og hvor du bliver nummer 2-pædagog på stuen? Så er det måske dig, vi søger til Eventyrlandet! Om Eventyrlandet Eventyrlandet er en selvejende daginstitution på ydre Østerbro med tre afdelinger fordelt på tre forskellige matrikler. I afdeling Lundehus har vi plads til 24 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn og i afdeling Sions og Taksigelsen har vi plads til 66 børnehavebørn i hver afdeling. Du bliver nummer 2-pædagog på stuen og vil indgå i et velfungerende team, hvor samarbejde, sparring og fællesskab er i højsædet. Hos os er der plads til nysgerrighed, forskellighed og faglig sparring og udvikling, bl.a. med vores PPR team, på tværs af afdelingerne, ledelsen og bestyrelsen. Vi anvender spejling og jeg-støtte som pædagogisk metode, inspireret af Lars Rasborgs tilgang, og vi har løbende forløb samt direkte sparring med Lars Rasborg. Vi arbejder bl.a. med børns sproglige udvikling via Sprogtrappen og flere medarbejdere er certificeret hos Sproghuset Pia Thomsen. Vi ser det som en udviklingstrappe, der giver os indblik i hvordan vi støtter og guider børnene i deres nærmeste udviklingszone. I øjeblikket er vi meget optaget af børnenes leg og hvordan vi som voksne kan være med til at understøtte den. Vi oplever at mange børn har svært ved at indgå i leg og fællesskaber og skal hjælpes til det. I Eventyrlandet vil dine opgaver bl.a. være: At understøtte og stimulere børns sproglige udvikling gennem leg, dialog og målrettede aktiviteter At arbejde med Sprogtrappen som redskab i det pædagogiske arbejde At anvende spejling og jeg-støtte som pædagogisk metode i hverdagen At deltage i faglige forløb og modtage sparring og supervision af interne og eksterne sparringspartnere At understøtte børnenes leg og sociale relationer At skabe nærværende og udviklende relationer til børnene At samarbejde tæt med kolleger, forældre og ledelse om børnenes trivsel og udvikling At bidrage til et anerkendende og positivt arbejdsmiljø Vi søger dig, som: Ønsker og har valgt at arbejde i børnehave Er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring fra daginstitutionsområdet Kan fungere i en travl og udfordrende hverdag, have mange bolde i luften og gribe de vigtigste Brænder for at arbejde med børns sprog, leg og udvikling Er initiativrig, ansvarlig og fleksibel Trives i et miljø, hvor humor, samarbejde og faglighed vægtes højt Vi tilbyder: En engageret og stabil personalegruppe Gode muligheder for faglig sparring og udvikling – særligt inden for sprogarbejde, leg og pædagogiske metoder bl.a. forløb og direkte sparring med Lars Rasborg Tid til andet arbejde, som betyder at du ikke bliver skemalagt alle dine timer, men har 2 til 3 timer om ugen til diverse møder, planlægning og udvikling En arbejdsplads med fokus på trivsel for både børn og voksne Skønne børn og et tæt forældresamarbejde Kom og besøg os! Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder, tilbyder vi gerne en rundvisning på en eller flere af vores afdelinger. Kontakt os for at aftale nærmere – vi glæder os til at vise dig Eventyrlandet og fortælle mere om os og vores pædagogiske tilgang. Se mere på www.eventyrlandet2100.dk Praktisk information: Stillingen er 30 - 35 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt/efter aftale. Ansøgningsfristen er 23. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at booke en rundvisning, er du velkommen til at kontakte leder Kristine Theilmann Hybel på tlf. 4045 0011 eller afdelingsleder Henriette Ellermann på 4045 0003 Send din ansøgning og CV til [email protected] . Vi glæder os til at høre fra dig!