About this role
Balder søger en vikar til en stilling som IT-supporter Er du nysgerrig, imødekommende, og trives du med at hjælpe andre med deres IT-udfordringer? Så er du måske vores nye kollega i Balders IT-afdeling. Vi leder efter en engageret og servicemindet IT-supporter, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen – både for kollegaer og lejere, og som har lyst til et vikariat på 5-6 måneder. Du har en teknisk forståelse og en naturlig lyst til at finde løsninger, men vigtigst af alt har du et stærkt fokus på mennesker. Hos os handler IT nemlig lige så meget om nærvær og god service, som det handler om teknik. Vi tilbyder Hos Balder lægger vi stor vægt på at yde nærværende og imødekommende support – og det gælder også i IT-afdelingen. Dit primære fokus vil være at hjælpe mennesker med deres IT-udfordringer, sikre at systemer og platforme kører som de skal, og sørge for, at den daglige drift glider let. Du vil være den, man rækker ud til, når teknikken driller – og du skal kunne oversætte det tekniske til noget alle kan forstå. En del af arbejdet foregår ude på vores ejendomme, hvor du hjælper lejere og kollegaer med stort og småt. Din faste base bliver vores hovedkontor i Industriens Hus, hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer i IT-teamet. Cenia, som er CRM-administrator i IT-afdelingen, fortæller: ” Det er en superskøn afdeling at være en del af. Der er plads til nørderi, og der er altid mindst ét godt grin i løbet af dagen. Vi har en stabil og opmærksom leder, som er virkelig god til at samle trådene på tværs, og kollegaerne, både i og uden for afdelingen, er utrolig søde og engagerede ”. Din rolle Support og drift: 1st line support og sagshåndtering Installation og klargøring af computere, telefoner og andet udstyr Installation og opdatering af software Fejlsøgning på netværk, hardware og mobiltelefoni Håndtering af garantisager og udskiftning af defekt udstyr Brugeradministration og systemer: Oprettelse og vedligeholdelse af brugere i Active Directory Administration af Outlook-distributionslister, postkasser og rettigheder Administration af printere og mødelokaler Dokumentation: Registrering af IT-udstyr på medarbejderniveau og lokaliteter Udarbejdelse og opdatering af guides og brugervejledninger Dokumentation af IT-opsætninger og netværksstruktur Lokal support: Månedlige besøg på udvalgte lokationer og ejendomskontorer. Opfølgning på sager hos 100 kolleger. Support af netværk og IOT-enheder på ejendommene. Vores ønsker til dig Du har en proaktiv tilgang til dine opgaver og trives med at arbejde selvstændigt. Du er servicemindet, ansvarsbevidst af natur og følger altid dine opgaver til dørs. Du skal være IT-uddannet som f.eks. it-supporter eller datateknikker. Er udadvendt eller i hvert fald ikke bange for at kommunikere med kollegaer og lejere, både skriftligt og telefonisk. Det er en fordel, hvis du forstår svensk, da vi har en del kommunikation med den svenske IT-afdeling, men det er ikke et krav. Det er vigtigt, at du er tålmodig, og kan bruge den tid det kræver for hver ansat at få løst sine IT-problemer. Du er ikke for fin til at lave lavpraktiske opgaver, såsom at flytte udstyr eller rydde op på lageret. Du trives i en uforudsigelig hverdag, hvor du er klar på at varetage mange forskelligartede operationelle opgaver. Ansøgning Hvis du har lyst til at blive en del af Balder, så klik på knappen "Søg stillingen". Alle kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller social baggrund. Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Hansen hos DigitalCareer. Om Balder Danmark I Balder Danmark ejendomsudvikler og forvalter vi vores egne ejendomme. Vi ønsker at være anerkendt for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Der er ikke langt fra idé til handling! Balder Danmark tilbyder fleksibilitet, en lækker frokostordning, pension, helbredssikring, fantastiske kolleger og muligheden for faglig og personlig udvikling.