Now hiring

IT-medarbejder til fællesadministrationens IT-support @ FA AU IT

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du hjælper brugere, løser tekniske udfordringer og bidrager til at skabe en velfungerende digital arbejdsplads for medarbejdere på Aarhus Universitet? Så er du måske vores nye kollega i FA-supporten i AU IT. Om stillingen FA-supporten er en del af AU IT og understøtter de administrative områder på Aarhus Universitet. Vi servicerer mere end 700 administrative medarbejdere og arbejder med en bred vifte af IT-opgaver inden for både support, rådgivning og udstyrshåndtering. Du bliver en del af et mindre team med erfarne og engagerede kolleger, hvor samarbejde, fleksibilitet og høj service er en naturlig del af hverdagen. Opgaverne spænder bredt, og du vil få en central rolle i at sikre, at medarbejdere på universitetet får den bedst mulige IT-understøttelse. Hos os er ingen dage helt ens. Du vil både arbejde med klassiske supportopgaver og med mere komplekse problemstillinger, der kræver nysgerrighed, overblik og lyst til at finde gode løsninger. Dine arbejdsopgaver Support og vejledning af brugere Klargøring, installation og fejlfinding på computere og mobile enheder Support af Microsoft 365, Teams og relaterede services Telefoni og mødelokaleteknologi Support og drift af AV-udstyr Rådgivning om og bestilling af IT-udstyr Håndtering af brugerhenvendelser og sager Samarbejde med øvrige teams i AU IT om tekniske løsninger og forbedringer Det er en fordel, hvis du også har erfaring med Indkøb og håndtering af IT-udstyr, MacOS og support af Apple-enheder, Teams-telefoni, AV-løsninger og mødelokaleteknologi Vi tilbyder Hos AU IT bliver du en del af en professionel IT-organisation med dygtige kolleger og et stærkt fokus på samarbejde, videndeling og udvikling. Herudover får du: En alsidig og selvstændig stilling med stor kontaktflade Faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger Fleksibilitet og mulighed for indflydelse på egne opgaver En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj faglighed Om AU IT AU IT understøtter forskning, uddannelse og administration på Aarhus Universitet. Vi leverer IT-løsninger og support til universitetets medarbejdere og studerende og arbejder hver dag for at skabe stabile, sikre og brugervenlige digitale services. Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) ( se fællesoverenskomsten her ) samt organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste ( se overenskomsten her ). Du indplaceres i løngruppe 1-4 afhængigt af uddannelse og kvalifikationer. Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Hedegård, Teamleder, FA-support og Generelle Applikationer på e-mail: [email protected] eller tlf.: 30326438. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores