About this role
Brænder du for at medvirke til Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du gør og siger, og vil du være med til at udvikle og sikre høj kvalitet i den sårbehandling som borgerne i Kolding Kommune tilbydes? SÅ er det lige netop dig vi søger! Sårteamet, som er kendetegnet ved høj faglighed, dedikation og professionalisme varetager forskelligartede funktioner omhandlende borgere med sårproblematikker. Sårteamet varetager primært opgaver i sårklinikkerne på Ålegården og i borgernes eget hjem, men faciliterer ligeledes sårtriagering og bedside undervisning på kommunens plejehjem, i distrikterne og på bosteder. Sårteamet arbejder tæt sammen med øvrige kollegaer i forvaltningen, og du vil i din hverdag derfor have mange snitflader. Du bliver ansat i Faglig Kvalitet og Læring, som består af omkring 40 dedikerede sygeplejersker med specialfunktion i palliation, kontinens, psykiatri og misbrug, samt konsulenter indenfor demens, kvalitet og velfærdsteknologi. Dine opgaver vil primært omhandle: Varetage komplekse sårbehandlinger jf. målgruppen af borgere, som kommer i klinikkerne eller i borgernes eget hjem. Sikre kvalitet i borgernes samlede plan, herunder systematiske opfølgninger og sparring med øvrige kollegaer Undervise kollegaer, i egen afdeling, på plejehjem, bosteder og i distrikterne i korrekt sårbehandling samt facilitere sårtriagering og telemedicin. Arbejde tværfagligt, sammenhængende og helhedsorienteret med interne og eksterne samarbejdspartnere, så borgeren oplever kvalitet og faglighed i opgaveløsningen. Bidrage til kvalitetsudviklingen af den måde borgerne tilbydes og får leveret sårbehandling samlet set i kommunen Dine kompetencer og erfaring er vigtige og vi søger en sygeplejerske der: Er empatisk, ansvars- og samvittighedsfuld samt dedikeret overfor borgerne og deres forløb. Er autoriseret sygeplejerske med relevant videreuddannelse, med særlig interesse for og viden om sår og sårbehandling. Gerne med erfaring indenfor telemedicin og pleje.net . Arbejder evidensbaseret og anvender kliniske retningslinjer og instrukser i kvalitetssikringen af dit eget arbejde, og bibringer denne tilgang i samspillet med kollegaer. Evner at holde overblik i en travl hverdag, hvor planlægningen af arbejdsopgaver er et vedvarende opmærksomhedspunkt. Evner og insisterer på det gode samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere. Er idérig med et godt drive, og kan være med til at udvikle sårområdet til gavn for borgeren. Har eller er interesseret i på sigt at videreuddanne dig på diplomniveau i sårbehandling Er en erfaren it-bruger, gerne med kendskab til KMD Nexus og Fælles Sprog III Har gode formidlings- og kommunikationsevner og kan skabe en god og anerkendende dialog, både telefonisk, personligt og på skrift. Har et godt humør, og ser positivt og konstruktivt på de opgaver der må komme. Bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø igennem anerkendelse og rummelighed overfor forskelligheder og varierende meninger, herunder en positiv tilgang overfor gensidig feedback. Vi tilbyder: En varieret og fagligt udfordrende dagligdag med stor borgerkontakt Tilknytning til et specialiseret team i en organisation i udvikling Muligheder for faglig og personlig udvikling Indflydelse på kvalitetsudviklingen af sårsygeplejen i kommunen En spændende og travl arbejdsplads, men med plads til det sociale og et godt grin. Et godt arbejdsmiljø med fantastiske kollegaer, der har fokus på og insisterer på respekt og ordentlighed En nærværende og tilgængelig ledelse, der ser dig og støtter op om udviklingstiltag og dine ønsker for faglig og personlig udvikling Et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder sårambulatoriet på Sygehus Lillebælt Kolding og praktiserende læger vedr. sår I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør . Du kan læse mere om visionen og levereglerne ved at klikke her . Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Leder af Faglig Kvalitet og Læring Dorte Karlskov på tlf. 2142 0329, eller mail [email protected] Teamleder i Faglig Kvalitet og Læring Benjamin Lysander Rask på tlf. 2481 8093 eller mail [email protected] Der er mulighed for at komme på besøg i vores lokaler, Ålegården 2-4, 6000 Kolding til en snak og få en fremvisning af kontor. Ansøgningsfrist: d. 15. oktober 2026 Ansættelsessamtaler: afholdes d. 20. oktober 2026 Arbejdstid: 37 timer/uge i dagvagt på primært hverdage. Andet timeantal kan også aftales. Ansættelsestidspunkt: pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt Ansøgning og CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk via knappen " Søg stillingen ". Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn og afhænger af dine kvalifikationer og opgaverne i stillingen. Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk