About this role
Om virksomheden Siden 1977 har Weibel været drevet af en vision om at levere verdens bedste og mest avancerede Doppler-radarer. Denne ambition har gjort Weibel til en markedsførende virksomhed, der udvikler, producerer og sælger avancerede radarløsninger til bl.a. regeringer, NASA, det amerikanske forsvar og den offentlige sektor. Weibel har i dag omkring 200 medarbejdere med hovedkontor i Allerød. Kulturen er præget af en entreprenant tilgang til teknologisk udvikling, hvor kvalitet og innovation er i fokus. Som 100% privatejet virksomhed har Weibel friheden til at handle hurtigt og tage strategiske beslutninger uden eksterne begrænsninger. Weibel oplever i disse år historisk vækst og succes, og for at understøtte denne udvikling søger de nu en dygtig Cyber Security Specialist til deres IT-sikkerhedsafdeling. Om stillingen Som Cyber Security Specialist hos Weibel vil du spille en nøglerolle i at beskytte virksomheden mod cyberangreb. Dit primære ansvar bliver at videreudvikle og optimere sikkerheden i Weibels IT-infrastruktur, herunder interne og eksterne netværk. Du vil designe robuste løsninger, sikre velfungerende processer og bidrage til at højne den samlede sikkerhedsstandard i organisationen. Du bliver en del af en ambitiøs IT-sikkerhedsafdeling og vil samarbejde tæt med fire kolleger fra IT Operations. Miljøet er uformelt og præget af samarbejde, hvor faglighed og social trivsel går hånd i hånd. Arbejdsstedet er Weibels hovedkontor i Allerød. Ansættelsen kræver en ren straffeattest samt PET-sikkerhedsgodkendelse. Ansvarsområder Risk Management : Overvåge trusselsbilledet, vurdere risici og vedligeholde trusselsregister. Security Management : Sikre overblik over Weibels sikkerhedsinfrastruktur, designe IT-sikkerhedsarkitektur og bidrage til implementering af sikkerhedsforanstaltninger. Compliance Management : Udarbejde og vedligeholde compliance-dokumentation samt deltage i audits. Rådgivning : Træne og rådgive medarbejdere om IT-sikkerhed og compliance. Rapportering : Bidrage til diverse sikkerhedsrelaterede rapporteringer. Krav Vi søger en profil med: Erfaring med sikkerhedsstandarder som CMMC, NIST, ISO 27001, Cyber Essentials og GDPR. 2-3 års erfaring med drift af Cisco-netværksinfrastruktur med fokus på sikkerhed. Relevante sikkerhedscertificeringer som CCNA, CCNP, GIAC (Cyber Defense, Penetration Testing, Digital Forensic and Incident Response, Cloud Security) samt CISSP. Erfaring med implementering og vedligeholdelse af sikkerhedssystemer, netværksopgraderinger og protokoller. Kendskab til informationssikkerhedsløsninger, herunder DLP, prevent/detect/respond, SIEM (Bro/Zeek) og sårbarhedsscanninger (Nessus). Erfaring med dokumentation, procesudvikling og projektledelse.