About this role
Har du blik for godt design 🎨 og hjertet på rette sted, når det handler om at gøre en forskel 💛? Så læs med her – for vi har en praktikplads, der giver dig mulighed for at sætte dit visuelle aftryk på noget, der virkelig betyder noget. Praktikpladsen er placeret hos Coolshop, der i 2017 grundlagde velgørenhedsorganisationen CoolUnite. I CoolUnite arbejder vi for at gøre en forskel for sygdomsramte og udsatte børn – og du får en central rolle som den kreative kraft bag vores kommunikation, både på hjemmesiden, i print og på de sociale medier. Din hverdag kommer til at kredse om alt fra webdesign og layout til indhold til SoMe og produktion af trykt materiale til vores events – herunder det årlige CoolCarRace 🏎️. Kort sagt: Du skal være med til at sikre, at CoolUnites budskaber når ud og gør indtryk – visuelt og kommunikativt. Dine opgaver kan bl.a. være: Bidrage til det kreative og visuelle overblik for hjemmesiden – herunder layout, brugervenlighed og en ensartet designlinje på tværs af sider 💻 Assistere med opdatering og videreudvikling af hjemmesidedesign 🔧 Udarbejde grafisk designmateriale til print, fx flyers, kataloger, skilte, auktionskatalog og andet POS-materiale 🖨️ Udvikle og eksekvere en plan for opslag på sociale medier, herunder indholdskalender og temaer 📅 Designe og producere opslag til SoMe-kanaler (fx Instagram, Facebook, LinkedIn) 📱 Følge op på performance af SoMe-opslag og komme med input til optimering 📊 Sparring på kreative idéer i forbindelse med CoolCarRace 🏎️ Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Læser noget med marketing, kommunikation eller visuel formidling – måske multimediedesign, digital konceptudvikling, markedsføringsøkonom eller noget helt sjette. Det vigtigste er, at du har en god forståelse for visuel kommunikation, og at du synes, det er spændende at arbejde med grafik og indhold i en sag, der gør en forskel. Er nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar. Du trives med at samarbejde bredt og kan holde styr på flere opgaver ad gangen. Har gerne erfaring med grafiske programmer som f.eks. Adobe-pakken (herunder Photoshop og InDesign), Canva, Capcut eller lignende – og er vi heldige, så kender du også lidt til Wordpress 🧑💻 Coolshop Academy ✨ Coolshop Academy er vores praktikforløb i Coolshop – en samling af lovende aspiranter, der bliver klædt på til en dynamisk virkelighed. Det er et 3-6 måneders forløb afhængig af dit studie, hvor du får lov til at forme din egen hverdag med spændende projekter og opgaver. Vi byder nye praktikanter velkommen både i foråret og efteråret. Vi ser helst, at din praktik varer minimum 2 måneder – gerne mere – så begge parter får det optimale ud af samarbejdet 🤝 Som praktikant i Coolshop Academy bliver du en del af en sammensat gruppe med andre studerende fra forskellige brancher og uddannelsesområder som fx: Marketing IT & Udvikling Økonomi CoolUnite People & Culture (HR) Indkøb Forretningsudvikling Du bliver en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at indgå i tværfaglige projekter og bringe din faglige viden i spil i en større sammenhæng 🤝 Lyder det som noget for dig? Praktikken forventes at starte i januar 2027. Send os din ansøgning via nedenstående link og porfolio (hvis du har en)📩 Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte vores Charity & Happiness Coordinator, Lea Kronborg på [email protected] . Vi glæder os til at høre fra dig! 🙌