About this role
Har du et naturligt servicegen og vil du være med til at selv at forme dit arbejdsliv i en spændende startup? Her har du den perfekte mulighed for at udleve dine ambitioner! Jobbet I Enkel arbejder de for at gøre det nemmere og billigere at være el-kunde. De tror på, at fremtidens energisystem skal udnytte potentialet i elnettet, energimarkederne og elbilbatterier langt bedre end i dag. Dette skal ske med intelligente løsninger, som giver værdi for kunderne og kan mærkes på elregningen. Som Customer Support Specialist bliver du ofte kundernes første kontakt med Enkel. Derfor spiller du en afgørende rolle i at skabe en god kundeoplevelse og sikre, at kunderne føler sig hjulpet, forstået og værdsat. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver, blandt andet: Kundeservice via telefon og mail Besvarelse af spørgsmål om produkter, abonnementer og fakturering Administrative opgaver og datahåndtering Identifikation af forbedringsmuligheder i vores kundeoplevelse og processer Sparring med kolleger på tværs af virksomheden Du bliver en del af et inspirerende og uformelt startupmiljø, hvor du i fællesskab med virksomhedens ildsjæle arbejder mod fælles mål. I det daglige vil du samarbejde tæt med en kollega, der vil sørge for at du bliver klædt godt på til de forskellige arbejdsopgaver. På sigt vil du kunne påtage dig flere spændende opgaver og være med til at præge både din egen rolle og virksomhedens udvikling. Hvem er du? Måske har du erfaring fra servicebranchen, måske kommer du fra en anden baggrund. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og trives i et miljø, hvor tingene går stærkt. Du brænder for innovation og kan se dig selv i en virksomheden med ambitioner om at gøre tingene smartere og løse udfordringer Herudover forestiller vi os, at du: Kommunikerer problemfrit på dansk og engelsk Smiler gennem både telefonen og tastaturet Møder kunder med energi, overskud og empati Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver Har lyst til at lære og udvikle dig Praktisk Opstart og varighed: Hurtigst muligt. Der er tale om en ansættelse på tre måneder med henblik på fastansættelse. Arbejdstid: Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, mandag til fredag indenfor normal kontortid. Lokation : København K Løn: Efter kvalifikationer Lyder jobbet som noget for dig? Så send os dit CV og et par ord om dig selv. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. The company Enkel bygger fremtidens gratis strøm. Elnettet er under forvandling — langt hurtigere end den software, der styrer det. Vedvarende energi presser priserne op og ned i vilde udsving, mens millioner af elbilbatterier til en samlet værdi af €400 mia. holder stille på indkørsler hver eneste nat. Fuldstændig uudnyttede. Enkel lukker det hul. Vores platform kobler sig direkte på energimarkederne og forbinder elbiler til elnettet i realtid — så ubrugte batterier bliver til et fleksibelt netværk. Bag enkel står et team med dyb erfaring inden for energimarkeder, software, ingeniørarbejde og matematik. Fra København bygger vi laget mellem forbrugere og elnettet — det lag, som hele den grønne omstilling mangler.