About this role
Hos Nomeco sørger vi for rettidig adgang til livsvigtig medicin samt tilbyder effektive logistikløsninger til medicinalindustrien i Norden. Vi er stolte af at være en central del af sundhedssystemets infrastruktur og en pålidelig nordisk partner for industrien med løsninger, der spænder fra lagerstyring til levering. Som Danmarks førende lægemiddelgrossist og strategisk partner for både apoteker og hospitaler, er vi "the heartbeat of healthcare”. Lige nu er vi 950 medarbejdere, der holder hjertet i gang – og der er plads til dig på holdet. Som plukker på Aftenholdet i Nomeco Aarhus indgår du som en vigtig del af det team, der plukker, pakker og distribuerer medicinalvarer til de danske apoteker. Vi søger lige nu dig, som kan se dig i et deltidsjob hos os i en årrække frem, og som trives i eftermiddag- og aftenarbejde. Vi forestiller os, at du ønsker 12-20 timer ugentligt, fordelt på 2-3 vagter, hos os i flere år frem. Måske er du lige startet på studie i Aarhus med min. 2 år tilbage på din uddannelse, måske skal du starte studie inden længe, eller måske noget helt tredje som passer med et deltidsjob hos os. Arbejdstid Vi aftaler individuelt dine faste vagter, men vi forventer, at du som minimum kan dække 1-2 hverdagsvagter mandag-fredag hver uge, samt min. 1 weekendvagt (lørdag/søndag) hver 2. uge. Mandag til fredag ligger arbejdstiden typisk i tidsrummet kl. 15:00 til 23:00 – Afhængigt at vagten møder man ind i tidsrummet 15:00-16:00, og vil i de fleste tilfælde have fri omkring kl. 22:00. Lørdag og søndag ligger arbejdstiden typisk i tidsrummet kl. 10:00 til 19:00. Det er vigtigt for os, at du trives med eftermiddags- og aftenarbejde samt weekendvagter, og at det passer ind i din hverdag. Vi beder dig derfor om at tage stilling til dette i din ansøgning, samt hvilken sammensætning af vagter, som vil passe bedst ind i din hverdag. Primære arbejdsopgaver Pluk og håndtering af varer til de danske apoteker Diverse ad hoc opgaver Profil Den primære opgave vil være pluk og pakning af varer, og det er derfor vigtigt, at du motiveres af faste rutiner med personlige mål. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet, og du kan arbejde hurtigt og effektivt. Du kan håndtere flere tal og bogstaver på én gang, f.eks. gennemskue komplekse varenumre samtidig med, at du har fokus på en korrekt optælling. Det kræver, at du kan arbejde koncentreret hele dagen. Som plukker hos Nomeco Aarhus trives du med at tage ansvar for de opgaver, du stilles overfor. Du formår at bevare både overblik og et højt humør – også når det går stærkt. Du vil primært arbejde selvstændigt, og det er derfor naturligt for dig at håndtere dine opgaver på egen hånd. Du vil blive en del af et hold, som hver dag SKAL nå i mål med vores ordrer, da vi leverer vigtig medicin til de danske apoteker. Derfor forventer vi også, at du er ekstraordinær mødestabil. Dette indebærer selvfølgelig at møde til tiden, men særligt at du formår at passe det forventede antal vagter og timer, og at du fra tidligere jobs har vist dig at være særlig stabil i dit fremmøde. Du læser, skriver og taler dansk, da vores bekendtgørelser og instruktioner er på dansk. Det er et krav, at du kan fremvise en ren straffeattest. Hos Nomeco tilbyder vi Vi tilbyder et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor kompetente kolleger står klar til at støtte dig i din karriere. Derudover er der mulighed for at tilmelde sig sundhedsordning og firmarabatter. Dertil får du træning og erfaring med håndtering af medicin. Uden for arbejdstiden har du rig mulighed for at møde kolleger fra andre afdelinger via vores personaleforeningTeam Nomeco. I Team Nomeco finder du et væld af aktiviteter, der samler kolleger om alt fra sport og spil til kultur og hygge. Uanset aktivitet får du mulighed for at deltage i spændende arrangementer, udvikle nye interesser og styrke dit netværk på tværs af afdelinger. Praktisk information Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at skrive en mail til Anders Dahl på [email protected]. Ansøgninger og CV modtages IKKE via mail, kun via stillingsopslaget. Vi tilbyder ansættelse på overenskomst. Ansøgningsfrist: 12. oktober 2026