Now hiring

Studentermedhjælp til Frederiksbergmuseernes samlingsafdeling @ Frederiksbergmuseerne

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Virksomhed Frederiksbergmuseerne Opslagstype Job Fagfelt Konservering Ansøgningsfrist 01.11.2026 Frederiksbergmuseernes samlinger gemmer på skatte – her finder man både breve og fortællinger skrevet af Kamma Rahbek og H.C. Andersen, Storm P.s opfindelsestegninger og klovnekostumet, som Dirch Passer var iført, da han døde. Har du lyst til at arbejde med håndtering og registrering af kunst og kulturhistoriske museumsgenstande, så søger Frederiksbergmuseerne en studentermedhjælp til samlingsafdelingen 10 timer om ugen. Samlingsafdelingen arbejder med samlingerne tilknyttet de to museer Bakkehuset og STORM – Museet for humor og satire. Foruden museerne omfatter Frederiksbergmuseerne kunsthallerne Cisternerne og Møstings. Museumssamlingerne dækker et bredt felt af dansk kunst og kulturhistorie fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag med særligt fokus på områder som dansk guldalder centreret omkring Bakkehusets personkreds, dansk humor og satire fra 1849 og til nu samt Robert Storm Petersens kunstneriske oeuvre. På museet er samlingernes fysiske forhold i udvikling, og vi arbejder på store projekter med registrering og systematisering af samlingerne, nedpakning af genstande og etablering af nye magasiner. Arbejdsopgaverne i denne stilling er praktisk orienteret: • Nedpakning af kunst og kulturhistoriske genstande, herunder håndtering af skrøbelige objekter • Indretning af magasiner, herunder forekommer flytning af flyttekasser • Udviklingsopgaver og research, herunder deltagelse i udstillingsskift • Registrering og indberetning i databasen SARA • I stillingen arbejder du sammen med museets samlingsansvarlige inspektør, der har det overordnede ansvar for opgaverne, der udføres Vi søger en studerende, der : • Er i gang med en uddannelse som konservator eller læser fx kunsthistorie eller historie på universitetsniveau. Viden om dansk kunst- og kulturhistorie er en fordel • Finder stor glæde i at organisere og skabe overblik. En person, som er omhyggelig og struktureret, kan tænke i systemer og har en god logistisk sans • Gerne har en alsidig viden om materialetyper, stilhistorie og historiske perioder • Vil arbejde med kulturhistoriske genstande og dokumenter og forstår vigtigheden i, at viden og genstande bevares for eftertiden som en del af vores fælles kulturarv • Taler dansk og skriver dansk velformuleret og fejlfrit • Kan arbejde selvstændigt med data i database og Excel ark Vi tilbyder: Frederiksbergmuseernes faglige ansvarsområde er bredt, og stillingen giver rig mulighed for at arbejde med genstande knyttet til en række af Danmarkshistoriens største personligheder – som privatpersoner og i deres professionelle virke. I stillingen vil du derfor opbygge en stor historisk viden. Stillingen omfatter også oplæring i registrering af museumsgenstande og anvendelse af SARA, der er de statsanerkendte museers fælles digitale system til administration af kunst- og kulturhistoriske samlinger i Danmark. Du bliver en del af et alsidigt medarbejderteam med stor museal viden, og stillingen giver en grundlæggende introduktion til museumsarbejde. Stillingen er normeret til 10 timer om ugen og tidsbegrænset til et år. Tiltrædelse 1. december 2026. Ansøgning og CV sendes i en samlet PDF-fil til [email protected] senest den 1. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes medio november. Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan sendes til samlingsansvarlig inspektør Connie Hansen på mail [email protected] .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores