About this role
Staermose Industry A/S i Odder er en moderne produktionsvirksomhed med stærke kompetencer inden for metalforarbejdning. Virksomheden arbejder bl.a. med laserskæring, kantpresning, svejsning og stålkonstruktioner og leverer løsninger til en bred række industrikunder. Kulturen er jordnær og præget af ansvar, tillid og høj faglighed. På vegne af Staermose Industry søger vi en Produktionschef, der kan skabe retning, overblik og fremdrift i den daglige produktion -og samtidig udvikle både mennesker, arbejdsgange og produktionen som helhed. Produktionschef Når mennesker, maskiner og leverancer skal spille sammen. 45 medarbejdere. Tre skift. Mange kundeordrer. Og en produktion, hvor planen ikke altid ser ud kl. 14, som den gjorde kl. 7. Som Produktionschef får du det samlede ansvar for ca. 45 medarbejdere i underleverandørafdelingen, der omfatter laserskæring, kantpresning, smedearbejde, varemodtagelse og -afsendelse samt kvalitets- og udgangskontrol. Du refererer direkte til den administrerende direktør og bliver en del af ledelsen. Din opgave er at få mennesker, kapacitet, kvalitet og kundeordrer til at spille sammen - og sikre, at produktionen leverer det rigtige, i den rigtige kvalitet og til tiden. Du bliver introduceret til opgaverne og får gradvist mere ansvar i takt med, at du lærer medarbejderne, produktionen og arbejdsgangene at kende. Produktionen kører på tre skift. Du skal ikke være til stede på alle skift, men du skal være synlig og sikre en god kontakt til medarbejderne på tværs af produktionen. Du får blandt andet ansvar for at: Lede, motivere og udvikle medarbejdere og teams Sikre den daglige planlægning og prioritering af produktionen Følge op på kapacitet, kvalitet, ordreflow og leveringstider Skabe tydelige roller, ansvar og forventninger Drive løbende forbedringer af arbejdsgange og produktion Bidrage aktivt til implementeringen af nyt produktionsstyringssoftware Sikre de rette kompetencer, blandt andet inden for svejsekoordinering og udgangskontrol Din profil Du har solid erfaring fra en produktionsvirksomhed og kender den daglige drift tæt. Erfaring fra jern- og metalindustrien er en fordel, men ikke et krav. Du forstår sammenhængen mellem mennesker, maskiner, kapacitet og leverancer - og du kan omsætte planer til handling. Som leder er du tydelig og tillidsfuld. Du giver ansvar, følger op og træder til, når der er behov for retning eller beslutninger. Du behøver ikke være den største tekniske specialist i lokalet. Til gengæld skal du forstå produktionen, kunne stille de rigtige spørgsmål, lytte og få mennesker til at arbejde sammen om det, der skal lykkes. Perspektivet Du kommer ind i en velfungerende afdeling med selvstændige teams og dygtige medarbejdere. Opgaven er derfor ikke at starte forfra, men at bygge videre og løfte produktionen til næste niveau. Staermose Industry står samtidig foran implementeringen af nyt produktionsstyringssoftware og en fortsat udvikling af processer og arbejdsgange. Du får derfor mulighed for at sætte dit aftryk på både den daglige drift og den måde, produktionen skal fungere fremover. Det handler om at være tydelig, holde det man lover og følge tingene til dørs. ’Det, vi siger, er også det, vi gør’ Interesseret? Lyder dette som jobbet for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Du ansøger via ”søg stillingen”-funktionen hvor du kan uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Selectors® Partner Jacob Barsballe Nielsen, på telefon 3031 9935.