About this role
Vi søger en dygtig radiograf til en fast stilling på 37 timer pr. uge til ansættelse fra 01. december 2026 eller efter aftale. Arbejdet består af Konventionel Røntgen, CT og Ultralyd. Det er en stilling med skiftende vagter. Har du MR-erfaring, kan vi tilbyde at du bliver en del af vores MR-team. Afdelingen udfører ca. 110.000 undersøgelser om året. Afdelingen består af ca. 80 medarbejdere, heraf 44 radiografer. Vi har 4 konventionelle rum, 1 gennemlysningsrum, 3 CT-scannere, 2 MR-scannere, skadestue røntgen med traumescanner og 2 traume rum. Endvidere har vi 3 stuerøntgen apparater. Slagelse Sygehus er et akutsygehus med mange specialer: Herunder skadestue/akutafdeling, anæstesi, intensivafdeling, ortopæd- og parenkymkirurgi. Gynækologi, obstetrik, pædiatri, neurologi, geriatri, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi. Alle disse specialer har Radiologisk Afdeling et tæt, bredt og godt samarbejde med. Billeddiagnostisk Afdeling i Slagelse er organisatorisk sammenlagt med de andre Billeddiagnostiske Afdelinger i Region Sjaelland som er underlagt en fælles afdelingsledelse, men fortsat med lokale ledelser på de enkelte matrikler. Det gør, at Region Sjaelland har Danmarks største Billeddiagnostisk Afdeling. Ønsker du gode udfoldelsesmuligheder som radiograf? I Slagelse har vi miljøet for dig: Faglige udfordringer, positiv sparring i et konstruktivt miljø, hvor der er højt til loftet såvel fysisk som fagligt. Bemærk Slagelse Sygehus ligger placeret kun en rask gåtur fra Slagelse Station – afstanden er ca. 1,6 km og det tager ca. 20 min. at gå. Hvis du pendler mellem Odense og Slagelse, er i der i dagtimerne 2 togafgange i timen. Hvis du pendler mellem København og Slagelse, er der i dagtimerne 4 togafgange i timen. Der er også mulighed for at pendle i bil, f.eks. er afstanden mellem Odense og Slagelse ca. 74 km. og det tager ca. 45 min. med bil. Cirka halvdelen af radiograferne pendler fra Fyn. Vi kan tilbyde dig: 80 motiverede kollegaer Et individuelt tilpasset introduktionsprogram, så du kommer godt fra start Mulighed for at deltage i uddannelse af radiografstuderende En afvekslende hverdag Dygtige og fantastiske kolleger med en uhøjtidelig omgangstone Et godt undervisningsmiljø Et arbejde med skiftende vagter Du skal: Være uddannet og autoriseret radiograf Være fagligt opdateret og omstillingsparat Arbejde med patienten i centrum Være indstillet på at løse mangeartede opgaver Brænde for at give vores patienter et godt forløb Kunne arbejde såvel selvstændigt som i teams Have lyst til at bidrage til udviklingen og fagligheden i afdelingen Trives i et travlt miljø Kunne arbejde i skiftende vagter Afhængigt af dine interesser, vil vi på sigt kunne tilbyde dig kompetenceudvikling indenfor et givent område. Har dette vakt din interesse eller ønsker du yderligere information, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til: Overradiograf Mohammad Khudayer på tlf. 51 25 14 31 eller på mail [email protected] eller Funktionschef Valon Shemsiu på tlf. 41 55 85 81 eller på mail: [email protected] Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: 25-10-2026. Samtaler: 28-10-2026 Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside Om Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen. Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne. Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere. Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her Se video om Sjællands Universitetshospital her