About this role
Virksomheden: Byggeselskab Mogens de Linde A/S er en velkonsolideret, familieejet bygge- og ejendomsudlejningsvirksomhed med kontorer i Aarhus og København. Virksomheden udvikler og udlejer primært erhvervsejendomme, ofte historiske bygninger, der renoveres og genetableres med fokus på genbrug og bæredygtighed. Derudover udvikles også boliger, kontorer, butikker samt produktions- og lagerlokaler. Kulturen i virksomheden er åben, ærlig og hjælpsom med fokus på samarbejde og ordentlighed. Organisationen er flad, og man værdsætter at komme hinanden ved og behandle andre godt. Som en del af ”familien” vægtes værdier som ordentlighed og ærlighed højt, og alle deltager aktivt i kontorets hverdag – også når der skal gives en hånd med til praktiske opgaver. Opgaver og ansvar i stillingen som Ejendomsservicetekniker: Du vil selvstændigt skulle passe nogle udvalgte erhvervsejendomme og enkelte beboelsesejendomme i København, og du vil være ansvarlig for at opretholde et højt kvalitets- og serviceniveau over for selskabets lejere samt udføre simple tekniske opgaver på ejendommene, herunder: Sikre en stabil drift af bygninger og udendørsarealer Tilsyn med varmecentral, ventilation, CTS-anlæg og ADK anlæg mv. Håndtering af diverse administrative opgaver på kontoret, samt håndtering af lejerhenvendelser Assistere ved ind- og fraflytningssyn (i mindre omfang) Egenkontrol af egne ABA-anlæg Du vil indgå i en vagtordning uden for normal arbejdstid. Din profil Du vil være ude på ”dine” ejendomme, men vil også skulle bruge tid på kontoret og håndtere administrative opgaver i samarbejde med dine kolleger. Mogens de Linde søger en person, der kan arbejde struktureret og selvstændigt og du trives med frihed til at planlægge og tilrettelægge hverdagen. Den ideelle kandidat har: Erfaring med og evt. uddannelse fra ejendomsbranchen Gerne kendskab til ind- og fraflytningssyn. Erfaring fra andre håndværksfag, da der vil være mange forskelligartede opgaver. Gerne kurset i drift af ABA-centraler (DBI005) – ikke et krav Erfaring med god og tillidsskabende kommunikation med lejere Kørekort er påkrævet Vi forventer, at du er mødestabil og fleksibel uden for almindelig arbejdstid, da der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt. Det er vigtigt, at du har teknisk relevant viden og tilgår dine omgivelser med med et positivt sind og et godt humør. Du tilbydes Som en del af teamet i København vil du indtage en selvstændig rolle i et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du vil blive præsenteret for spændende og varierede opgaver, der vil holde dig motiveret og engageret. Lønnen vil blive fastsat baseret på dine kvalifikationer og erfaring. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Tiltrædelse snarest muligt. Er du interesseret: Send din ansøgning og CV via nedenstående link snarest, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale. SØG STILLINGEN Kontaktinformationer Peak Rekruttering Voldbjergvej 16B, 2 8240 Risskov Danmark Midtjylland Bettina Askjær Ejer +4525540001 [email protected] Vil du vide mere om os? Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside https://www.peakrekruttering.dk/