About this role
Få ansvaret for boligområdet i vores nye afdeling i Skive Vi åbner i Skive sidst på året, og vi gør det med ambitioner om at blive et stærkt lokalt alternativ. Derfor søger vi en rådgiver, der ikke blot vil rådgive kunder om boligfinansiering, men også være med til at skabe vækst, synlighed og nye relationer fra dag ét. _"Boligområdet er ofte begyndelsen på en længere kunderelation. Når kunderne står med drømmen om en ny bolig, skal de møde en rådgiver, der både kan skabe tryghed og handle hurtigt. Det er præcis den profil, vi søger til vores nye afdeling i Skive,” _Afdelingsdirektør i Skive, Per Carlsen ** Stillingen** Som privatrådgiver med funktionsansvar for boligområdet bliver du en central del af vores nye afdeling i Skive. Du får ansvar for din egen kundeportefølje, samtidig med at du skal styrke afdelingens kompetencer på boligområdet. Sammen med afdelingsdirektøren skal du være med til at sikre, at boligområdet bliver et væsentligt vækstområde for afdelingen. Du bliver afdelingens naturlige sparringspartner på boligfinansiering og får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med boligfinansiering, kundetiltrækning og kundeoplevelser. Det er en rolle med frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit eget aftryk på en afdeling, der skal etableres fra bunden. ** Dine opgaver** Skabe resultater i egen kundeportefølje og bidrage til, at Hvidbjerg Bank får en stærk start i Skive Tiltrække og udvikle privatkunder med særligt fokus på boligområdet Rådgive kunder om boligkøb, finansiering og investering i bolig Være faglig sparringspartner for afdelingens rådgivere på boligområdet Bidrage til kompetenceudvikling på området Understøtte salg og målopfyldelse på området i samarbejde med afdelingsdirektøren Udarbejde interne aktiviteter med fokus på dit fagområde Vi forventer, at du Har erfaring som privatrådgiver og trives med rådgivning inden for boligområdet. Du motiveres af at skabe nye relationer, udvikle forretning og finde løsninger, der hjælper kunderne videre. Samtidig har du lyst til at dele din viden og bidrage aktivt til udviklingen af dine kolleger. Din profil Du arbejder selvstændigt, struktureret og proaktivt Du har forretningsforståelse og skaber naturligt nye muligheder Du er serviceminded, samarbejdsorienteret og en stærk holdspiller Du trives med ansvar og tager initiativ Du prioriterer trivsel og godt humør som en vigtig del af arbejdslivet ** Vi tilbyder** Hos Hvidbjerg Bank får du mere end bare et job. Du får mulighed for at sætte dit præg på en ny afdeling og blive en nøgleperson inden for boligområdet. Vi vægter både faglighed, handlekraft og godt kollegaskab højt. Beslutningsvejene er korte, og der er plads til at omsætte idéer til handling. Vi er banken der svarer. Det gælder både kunder og kolleger, og det er en vigtig del af del kultur, du bliver en del af. Lyder jobbet som noget for dig? Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil til vores nye hold i Skive.