About this role
LinkedIn er blevet en vigtig kanal for Børns Vilkår, hvor vi både (op)dyrker netværk og skaber synlighed og debat om de emner, der betyder noget for os. Nu søger vi en kollega i en tidsbegrænset stilling på 12 måneder, som primært får til ansvar at gøre vores samlede indsats på LinkedIn endnu mere synlig og strategisk funderet. Vi søger dig, som har solid erfaring med at arbejde med LinkedIn, både strategisk og i drift, og som skriver flydende, forståeligt og fængende. Du ved, hvordan LinkedIns algoritmer og funktioner kan få Børns Vilkårs budskaber bedst ud, og du har ideer til og erfaring med, hvordan vi øger tilstedeværelsen og engagementet på LinkedIn for vores organisation, direktion og talspersoner. I det daglige vil du høre til i det digitale team, men fordi vi bruger LinkedIn til at påvirke og debattere aktuelle dagsordener, vil du få et meget tæt samarbejde med både presse og politisk team, ligesom du vil skulle gribe og udvikle på de ideer og muligheder, der kommer fra direktionen, talspersoner og andre relevante kollegaer i huset. Det kræver, at du hurtigt kan omstille dig fra den ene opgave til den anden, og at du er dygtig til at se de gode historier og bevare overblikket, når der er mange ønsker og hensyn i spil. Når du ikke løser opgaver relateret til LinkedIn, indgår du i det digitale teams øvrige opgaveløsning- og planlægning. Vi drømmer om en kollega, som: Har dokumenteret erfaring med at arbejde med LinkedIn og andre sociale medier, og som er i stand til at klæde kollegaer på til at bruge LinkedIn endnu mere. Kan se den gode historie, når Børns Vilkår f.eks. er ude på en skole for at holde oplæg, eller når nye frivillige læres op på BørneTelefonen - alt det, som vores fagmedarbejdere oplever som almindelig hverdag, men som kan skabe værdi for Børns Vilkår på LinkedIn. Formår at rykke hurtigt på aktuelle dagsordener. Nogle gange kommer der politiske meldinger, når vi mindst venter det. I denne rolle skal du hurtigt kunne omsætte input fra fagfolk, presse og politiske medarbejdere til LinkedIn-opslag, der kan leve på vores kanaler og skabe værdi og synlighed for Børns Vilkår. Har en god ide om, hvornår en aktuel og/eller politisk dagsorden også kan leve på f.eks Instagram og dermed omsættes til engagerende opslag på andre kanaler. Stillingen er placeret i Digitalt Team, der til daglig har ansvaret for vores digitale kanaler. Vi laver hjemmesider, kampagner, mails og indhold til sociale medier – både til børn, unge og voksne. Du skal primært koncentrere dig om den voksne målgruppe og spotte de historier, der kan leve på LinkedIn, og som strategisk giver mening for Børns Vilkår. Du får et meget tæt samarbejde med presse og politisk team samt vores direktion og talspersoner. Om dig: Først og fremmest er du dygtig til at skrive og formidle. Måske er du uddannet journalist eller har en uddannelse inden for kommunikation eller retorik. Du kender LinkedIn rigtig godt og har arbejdet strategisk med det. Det er en fordel, hvis du også har arbejdet med employee advocacy og generelt er vant til at arbejde med indhold på tværs af forskellige kanaler. Du interesserer dig for, hvad der sker i både medier og politik og trives i et redaktionelt miljø, hvor der nogle gange skal løbes stærkt og tages hurtige beslutninger for at udnytte et momentum. En organisation i udvikling I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder, at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det oplever vi skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel. Ansættelsesforhold Der er tale om en fuldtidsstilling i et år med reference til teamleder for Digitalt indhold og film, Pernille Gammeltoft Dolin. Teamet er placeret i afdelingen for Kommunikation, Engagement og Presse. Vi er 15 i teamet. Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres uden for almindelig arbejdstid. Løn er efter gældende lokal overenskomst. Ansøgningsproces Første samtalerunde er den 22. oktober 2026. Anden samtalerunde er den 26. oktober 2026. Forventet ansættelse er pr. 1. januar 2027. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille på mail: [email protected] . Børns Vilkår I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.