Now hiring

Sommelier/ vinentusiast til Løgismose Vin & Delikatesser i København @ Løgismose A/S

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du stor viden om vin, et naturligt salgstalent og lysten til at dele din begejstring med andre? Kan du både nørde druer, producenter og årgange med den vinkyndige kunde og hjælpe den mindre erfarne med at finde den helt rigtige flaske til middagen? Så er det måske dig, vi søger til vores vin- og delikatessebutik i hjertet af København. Om jobbet Din vigtigste opgave bliver at rådgive, inspirere og sælge. Hos os hænger de tre ting tæt sammen. Det gode salg opstår gennem nærvær, faglighed og forståelse for den enkelte kunde – og ved at kunne se mulighederne for at inspirere til lidt mere eller noget andet, end kunden oprindeligt kom efter. Du kommer blandt andet til at: rådgive og inspirere kunder om vin – fra den nysgerrige nybegynder til den erfarne vinkender skabe salg gennem professionel rådgivning, godt købmandskab og stærkt kundetække vejlede om sammensætning af vin og mad, både til enkelte retter og hele menuer sælge og præsentere butikkens øvrige sortiment af delikatesser og kvalitetsfødevarer afholde og deltage i vinsmagninger i butikken og lejlighedsvis ude af huset tage del i den daglige drift og de praktiske opgaver i butikken Om dig Vi leder først og fremmest efter dig, der har et udpræget vinkendskab og brænder for både vin, mennesker og salg. Måske er du uddannet sommelier, har arbejdet professionelt med vin eller har opbygget en solid viden på anden vis. Vi forestiller os, at du: har stærk vinfaglig viden og god forståelse for samspillet mellem vin og mad er en dygtig sælger, der skaber resultater gennem troværdig rådgivning og gode kunderelationer er imødekommende, nysgerrig og god til at aflæse forskellige kunders behov kan formidle stor viden uden at gøre vin mere kompliceret, end det behøver at være trives med en hverdag, hvor høj faglighed går hånd i hånd med salg, service og praktisk butiksarbejde Erfaring fra vinhandel, specialbutik, restaurant eller lignende er en fordel. Om os Løgismose har siden 1965 arbejdet med gode smagsoplevelser og kompromisløs kvalitet. Vin har fra begyndelsen været en vigtig del af vores historie, og i vores butik i København mødes vin og gastronomi i et sortiment af nøje udvalgte vine, delikatesser og kvalitetsfødevarer. Du bliver en del af et fagligt miljø med stor interesse for vin, gastronomi og godt købmandskab – og med ambitionen om at give kunderne både god rådgivning og lyst til at komme igen. Løn og ansættelse Stillingen er på deltid med tiltrædelse efter aftale. Arbejdstiden ligger primært inden for butikkens åbningstider, men der vil også forekomme vinsmagninger og arrangementer uden for almindelig åbningstid. Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales ud fra kvalifikationer og erfaring. Har du lyst til at blive en del af Løgismose og bruge din viden om vin og dit salgstalent til at skabe gode kundeoplevelser, glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores