About this role
Er du vant til at arbejde med journalistik på de sociale medier? Især video? Er du god til både at være foran og bag skærmen? Har du svært ved at sidde stille? Og trives du med at være en del af et stort mediehus i rivende udvikling? Så er det muligvis dig, vi søger. Som journalist i vores video- og SoMe-afdeling kommer du til at idéudvikle, optage og klippe videoer til sociale medier og jp.dk flere gange om ugen producere opsigtsvækkende nyhedsvideoer målrettet liberale mediebrugere over 35 år stå foran kameraet og formidle dagens vigtigste historier tage ud på optagelser sammen med en fotograf udvikle og eksekvere større temaer i samarbejde med Jyllands-Postens andre redaktioner udvikle og udfordre Jyllands-Postens daglige video- og SoMe-produktion Vi forestiller os, at du har stor erfaring med at producere tv eller video – helst nyhedsindhold og gerne til de sociale medier elsker nyheder og højt tempo er vant til at redigere video har en kreativ tilgang til journalistisk formidling har erfaring med at arbejde i et mediehus og forstår værdien af at udkomme på flere platforme er en udpræget holdspiller, der ser værdien i at vinde sejre som et samlet hold På Jyllands-Posten gør vi en dyd ud af at være en af Danmarks førende leverandører af kvalitetsjournalistik; både digitalt, på print og på lyd. Vi har et jysk udgangspunkt, et internationalt udsyn og et skarpt blik for erhvervslivet. Vores fundament bygger på liberale værdier og uafhængig journalistik; vi tror på frihed, personligt ansvar og uforfærdet journalistik. Sådan har det været siden 1871. Jyllands-Posten er fordelt på lokationer i Aarhus og København. Som journalist i vores video- og SoMe-afdeling kommer du til at have din daglige gang i Mediebyen i Aarhus. Lyder stillingen som noget for dig? Så tøv ikke med at sende en ansøgning, dit cv og, hvis muligt, eksempler på dit tidligere arbejde med video- og SoMe-produktion. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt redaktør for sociale medier Christian Lade Broch-Lips på [email protected] eller 51 56 33 15. Ansøgningsfrist 13. oktober 2026 – tiltrædelse snarest muligt efter aftale. JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr. Jyllands-Posten er en af Danmarks førende leverandører af kvalitetsjournalistik; både digitalt og på print. I avisen og på jp.dk finder du hver dag vores stærkeste indhold, sat i scene af blandt andet dansk presses bedste layoutere, tegnere, fotografer, udviklere og journalister. Nøgleord for Jyllands-Posten er rummelighed, kreativitet, kvalitet, udvikling og vækst. Kendetegnende for vore medarbejdere er, at de udviser dristighed, handlekraft og kompetence. Summen af talenter har gjort Jyllands-Posten til en af landets førende medievirksomheder.