About this role
Vil du være med til at sikre drift og vedligehold af tekniske anlæg, der leverer fjernvarme og fjernkøl i København? I HOFOR er vi i gang med den grønne omstilling. Vi udbygger fjernvarmenettet med store varmepumper og udvikler vores fjernkøling med nye centraler og tekniske anlæg. Derfor søger vi en ny kollega, der har lyst til at være med til at sikre stabil drift og vedligehold af nogle af Københavns vigtigste forsyningsanlæg. Drift, vedligeholdelse og samarbejde Som driftstekniker bliver du en del af sektionen Forsyningsanlæg, der består af tre teams. Du vil indgå i Team Produktion, som varetager drift og vedligehold af vores produktionsanlæg til fjernkøling og vores varmepumpeanlæg. I jobbet vil du få gode muligheder for at udvikle din faglighed og dygtiggøre dig inden for teamets forskellige procesanlæg. Dine primære arbejdsopgaver vil være: Forebyggende og afhjælpende vedligehold af tekniske anlæg, herunder kølecentraler Reparationer og udskiftning af komponenter på anlæggene Tværgående samarbejde med de andre sektioner i afdelingen Koordinering og samarbejde med eksterne leverandører Teknisk viden, gode samarbejdsevner og klar kommunikation Som vores nye kollega, kan du have mange forskellige veje ind i dette job, hvad end du kommer med en håndværksmæssig baggrund eller er teknisk funderet gennem tidligere erfaring. Hvis du er nyuddannet eller har få år på arbejdsmarkedet, hører vi også gerne fra dig. Du vil få dygtige og erfarne kolleger og uanset dit erfaringsniveau, vil de bidrage til at give dig en god oplæring. Derudover forventer vi, at du: Er grundig i detaljerne Er initiativrig og har mod på at lære nyt Skaber resultater gennem samarbejde og medvirker til fortsat at fremme det gode samarbejde Trives med rutineprægede opgaver Det er et krav, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort til personbil, kategori B. Hos os prioriterer vi sikkerhed før drift og har stort fokus på, at vi alle bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv blive en del af en arbejdsplads, et godt arbejdsmiljø er højeste prioritet. Vi ser frem til at byde dig velkommen Du bliver en vigtig del af Team Produktion, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø på hver deres måde. Teamet består af en teamleder, fire maskinmestre og seks driftsteknikere. Vi vægter det gode samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt og har en respektfuld omgangstone og et stærkt fællesskab. Hos os får du plads til at balancere familieliv, fritidsinteresser og arbejdsliv, så vi sikrer et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi går glade til og fra arbejde. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her . Sådan bliver du vores nye kollega Er du klar til nye muligheder, ser vi frem til at modtage dit CV senest den 6. oktober 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV, hvor du gerne må tilføje et afsnit om din motivation for jobbet. Du kan få tips til at skrive CV og motivation her. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Rasmus Storgaard på tlf. 2795 2892 eller Fagkoordinator Martin Mikkelsen på tlf. 2795 4359. Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til ”Fortroligt”, og du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.