Now hiring

Studentermedhjælper til kreditkontrol, analyse og rapportering @ SJF Bank

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du i gang med en uddannelse inden for økonomi, finans, dataanalyse eller lignende? Og har du lyst til at få praktisk erfaring med kreditområdet, databehandling og rapportering i en finansiel virksomhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kredit Kontrol. Hos SJF Bank bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder med kreditkontrol, rapportering og overvågning af bankens kreditportefølje. Vi spiller en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i kreditprocesserne og understøtter en ensartet og ansvarlig kreditgivning på tværs af organisationen. Som studentermedhjælper får du en vigtig rolle i teamets arbejde med data, dokumentation og analyser. Du kommer til at understøtte controllerne med at klargøre og strukturere datagrundlag, følge op på kontroller og bidrage til rapportering og analyser. Du får naturligvis en grundig oplæring og bliver en del af et team, hvor sparring, hjælpsomhed og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen. Dine primære opgaver vil være, at: Klargøre og kvalitetssikre datagrundlag til kreditkontroller og rapportering Opdatere og vedligeholde oversigter over kontroller, opfølgninger og porteføljedata Bidrage til rapportering ved at samle og strukturere data, observationer og statusoverblik Understøtte analyser af kreditporteføljen, herunder tendenser, fejltyper og datakvalitet Hjælpe med udvikling og forbedring af kontroller gennem datatræk, analyser og strukturering af information Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens controllere, som står for de faglige vurderinger og konklusioner. Din rolle bliver at sikre et solidt og velstruktureret grundlag for deres arbejde. Du bliver en del af en afdeling med base på vores hovedkontor i Holbæk. Her bliver du en del af et fagligt miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling. Stillingen er på 10-15 timer om ugen, og arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt med hensyn til dit studie, dine eksamensperioder og afdelingens behov. Hvad tæller for dig? Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. En kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Vi giver plads til det, der tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling. Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Sammen med dine kolleger bliver du løbende uddannet i vores værdier, kultur og måde at arbejde på. Hvad tæller for os? Du studerer eksempelvis Financial Controller, HA, cand.merc., økonomi eller dataanalyse Du har stærke analytiske evner og trives med at arbejde med data Du arbejder systematisk, grundigt og har øje for detaljer Du er erfaren bruger af Excel og nysgerrig på værktøjer som Power BI Du er selvstændig, ansvarlig og forstår vigtigheden af fortrolighed og høj datakvalitet Det er en fordel, hvis du har erfaring med analyse- og rapporteringsværktøjer, men det er ikke et krav. Vi sørger for en grundig oplæring i de systemer og arbejdsmetoder, du får brug for i jobbet. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har en ren straffeattest og ikke er registreret i RKI. Er du interesseret? Send din ansøgning, karakterudskrift og CV allerede i dag og senest d. 18. oktober – vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kreditcontrolling chef Camilla Rink på tlf. 26 28 88 83. Det er summen af os, der flytter noget SJF Bank har rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for. Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores