Now hiring

Teamleder til HR i Faxe Kommune @ Faxe Kommune, Rådhuset

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du stå i spidsen for et stærkt HR-fagligt miljø – og trives du med både at lede og selv være tæt på den faglige opgaveløsning? Vi er i gang med at samle HR Jura og HR Udvikling i én fælles HR-enhed. Det gør vi for at bringe vores forskellige fagligheder tættere sammen, så vi kan give kommunens ledere og arbejdspladser den bedst mulige HR-understøttelse. Nu søger vi teamlederen, der skal stå i spidsen for den nye enhed og sammen med medarbejderne være med til at få de to faglige miljøer til at vokse sammen til ét HR. Du kommer ind på et spændende tidspunkt. Den organisatoriske retning er sat, men vi er stadig i gang med at skabe den fælles hverdag. Du får derfor en central rolle i at udvikle vores samarbejde, faglige sparring og fælles opgaveløsning – samtidig med at vi bevarer og bruger de stærke specialiserede fagligheder. Stillingen er på teamlederniveau. Du får personaleansvaret for medarbejderne i HR og samtidig din egen faglige opgaveportefølje. Vi søger derfor en teamleder, der både motiveres af ledelse tæt på medarbejderne og selv gerne vil have hænderne i HR-opgaverne. Det får du hos os Hos os får du en teamlederstilling med et reelt ledelsesrum og mulighed for at sætte dit præg på den fælles hverdag i HR. Du bliver en del af en stab med stærke fagligheder, tæt samarbejde og kort vej fra beslutning til handling. Som teamleder kan du desuden se frem til: at udvikle et stærkt fagligt fællesskab, hvor specialisering, sparring og videndeling går hånd i hånd din egen faglige opgaveportefølje inden for HR-området tæt samarbejde med stabschefen, teamlederen for Løn og kolleger på tværs af staben en central rolle i understøttelsen af kommunens ledere og arbejdspladser fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid en arbejdsplads med høj trivsel, stærke fagligheder og en uformel omgangstone. Dine opgaver og dit ansvar Som teamleder får du det daglige personale- og ledelsesansvar for HR. Du skal være en nærværende og tilgængelig leder, der skaber retning, prioriterer opgaverne og følger op på, at vi kommer i mål. En af dine vigtigste ledelsesopgaver bliver at udvikle det fælles HR-faglige miljø. Vi skal ikke alle kunne det samme. Tværtimod skal der fortsat være plads til stærke specialister. Men vi skal være endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer, dele viden og bringe forskellige fagligheder sammen om opgaverne. Du skal derfor være tryg ved at lede dygtige specialister – også på områder, hvor de ved mere end dig – og kunne skabe rammerne for, at både den enkelte og fællesskabet lykkes. Samtidig er du en arbejdende teamleder. Du får din egen faglige opgaveportefølje og skal kunne gå ind i konkrete HR-opgaver, rådgive ledere og bidrage aktivt til vores leverancer. Balancen mellem ledelse og egne faglige opgaver vil variere over tid. I hverdagen betyder det, at du både skal have blik for medarbejderne, den samlede opgaveportefølje og den faglige udvikling. Du kommer blandt andet til at: lede, sparre med og udvikle medarbejderne i HR skabe overblik, retning og prioritering i den daglige opgaveløsning udvikle en fælles kerneopgave og stærke samarbejdsformer i HR styrke faglig sparring, videndeling og samarbejde på tværs sikre, at medarbejdernes forskellige kompetencer bringes bedst muligt i spil sikre en professionel og sammenhængende HR-understøttelse af kommunens ledere og arbejdspladser samarbejde tæt med Løn, JURA og Sekretariatet og med ledere og kolleger på tværs af kommunen bidrage aktivt til HR's opgaveløsning gennem din egen faglige opgaveportefølje. HR's opgaver spænder bredt. Vi arbejder blandt andet med personalejura, MED og Hovedudvalg, arbejdsmiljø og APV, sygefravær og trivsel, HR-data, rekruttering, ledelsesunderstøttelse samt organisations- og ledelsesudvikling. Du skal ikke kunne det hele – men du skal kunne få helheden til at fungere. Din profil Du kan allerede have ledelseserfaring, men du kan også stå over for dit første formelle lederjob. Måske har du som faglig koordinator, konsulent eller i en anden rolle allerede taget ansvar for faglig retning, samarbejde og opgaveløsning. Det afgørende for os er ikke din nuværende titel, men at du har lysten og potentialet til at tage personaleansvaret og kan skabe følgeskab blandt fagligt stærke medarbejdere. har en relevant videregående uddannelse, et solidt HR-fagligt fundament og selv kan bidrage fagligt til opgaveløsningen har ledelseserfaring eller tydeligt ledelsespotentiale og lyst til at tage personaleansvaret på dig kan skabe retning, prioritere og følge op – også når hverdagen er travl kan skabe følgeskab og få forskellige fagligheder og mennesker til at lykkes sammen er tryg ved at lede specialister og nysgerrig på fagligheder, der ligger uden for din egen har stærk organisationsforståelse og kan begå dig i en kompleks organisation. Kommunal erfaring vil være en stor fordel. Som leder er du nærværende, ordentlig og tydelig. Du har blik for både mennesker, faglighed og opgaver, og du trives i en rolle, hvor du både skal give plads og kunne træffe beslutninger. Om os HR er en del af Stab for HR & Sekretariat, som også består af Sekretariat, JURA og Løn. Vi løser en bred vifte af tværgående opgaver og arbejder tæt på kommunens ledere, direktion og den politiske organisation. Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager fælles ansvar for opgaverne - og vi har en uformel omgangstone med højt til loftet og plads til humor. Vi holder til på rådhuset i Haslev med direkte togforbindelse til København på cirka 40 minutter. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst. Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling, hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ansøgningsfrist Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning. Send din ansøgning til os senest søndag den 18. oktober 2026 . Vi holder første samtale torsdag den 22. oktober 2026 og anden samtale mandag den 26. oktober 2026 . I forbindelse med anden samtale indgår en case, som du får mulighed for at forberede på dagen. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Julie Randrup på telefon 40 21 98 75.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores