About this role
Vil du have ansvaret for et fællesskab med høj faglig kvalitet, hvor mennesker, trivsel og faglighed går hånd i hånd? Motiveres du af at skabe retning, udvikle talent og samle et team om et fælles mål? Og tror du på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, samarbejde og tydeligt lederskab? Så har du nu muligheden for at være med til at udvikle både mennesker og projekter i rollen som Head of Discipline, Roads & Airports. Skab klar retning, fremdrift og holdbare løsninger For at styrke vores afdeling inden for Roads & Airports søger vi en engageret Head of Discipline til at lede et team på 25 dygtige kolleger i Aarhus. Disciplinen er en del af COWI's Engineering Unit Transportation West, som består af syv fagdiscipliner, der samarbejder tæt, både om ledelse, kompetenceudvikling og projektleverancer. Vi arbejder med nogle af Danmarks mest betydningsfulde infrastrukturprojekter. Projekterne omfatter vej- og lufthavnsprojekter for både lokale kunder, offentlige myndigheder og internationale aktører samt anlægsopgaver inden for energi, datacentre og byggeri, både lokalt og internationalt. Fælles for opgaverne er, at de gør en reel forskel for samfundet. Som disciplinleder får du en central rolle i at skabe sammenhæng mellem strategi, mennesker og resultater. Du skal sikre høj faglig kvalitet og solid projektgennemførelse, men lige så vigtigt er det, at du skaber engagement, trivsel og udvikling i teamet. Du bliver kulturbærer og inspirator for et miljø, hvor faglig stolthed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Dine primære ansvarsområder Bidrage til og omsætte strategier og handlingsplaner til konkrete initiativer, der understøtter disciplinens udvikling og forretning. Indtage rollen som seniorspecialist, projektleder eller disciplinleder på nøgleprojekter og sikre høj kvalitet i leverancerne. Skabe overblik over kompetencer og kapacitet i teamet og sikre den rette bemanding gennem rekruttering, udvikling og optimering af ressourcer. Udvikle og coache medarbejdere gennem tydelige mål, løbende dialog og konstruktiv feedback. Understøtte et inkluderende og tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor forskellighed ses som værdi. Ledelse med retning og menneskelig indsigt Du tror på, at ledelse handler om at inspirere og sætte en klar og meningsfuld retning – og samtidig skabe rum for, at andre kan vokse og tage ansvar. Måske har du allerede ledelseserfaring, eller måske står du over for dit første formelle lederansvar. Det vigtigste er, at du har lysten, nysgerrigheden og modet til at træde ind i rollen og udvikle dig som leder. Du skaber følgeskab gennem dialog, nærvær og tydelige forventninger. Du trives med ansvar, giver konstruktiv feedback og motiveres af at se andre lykkes. Samtidig har du blik for både forretning og kvalitet og motiveres af at omsætte ambitioner og strategi til konkret handling i hverdagen. Derudover har du: En relevant ingeniørfaglig uddannelsesbaggrund eller tilsvarende. Indgående kendskab til infrastruktur, veje og/eller lufthavnsgeometri. Erfaring med ressource- og projektledelse. Solid forretningsforståelse og evnen til at omsætte strategi til praksis. Gode evner til at formidle budskaber klart og at håndtere relationer med forskellige interessenter. En oprigtig motivation for at opbygge mangfoldige og højtydende teams. Har du flere spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Poulsen, Head of Engineering, Transportation West på [email protected] . Du kan også lære os endnu bedre at kende på vores hjemmeside, www.cowi.com , hvor du kan læse mere om vores projekter, strategi, mål og hverdagen hos COWI. En arbejdsplads og meget mere Hos COWI arbejder vi sammen med vores kunder for at skabe en bæredygtig verden. Det gør vi ved at anvende vores viden og nysgerrighed – og til tider endda vores mod – til at skabe de løsninger, verden har brug for i dag, for at muliggøre en bedre fremtid i morgen. Derfor bestræber vi imod, at størstedelen af vores omsætning skal komme fra aktiviteter, der hjælper vores kunder med at bevæge sig mod bæredygtighed. Vi værdsætter forskellighed og udvikling og skaber et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt. For det er netop det, der bringer det bedste frem i dig – både på arbejdet og derhjemme. Med kontorer primært i Skandinavien, Storbritannien, Nordamerika og Indien er vi i dag 7.500 medarbejdere, der bringer vores tekniske kunnen inden for ingeniørarbejde, arkitektur, energi og miljø i spil. Mangfoldighed er fundamentalt for COWI, og inklusion er nøglen Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en følelse af tilhørsforhold og oplever lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende lederskab ved at dyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og forestillinger ses som styrker. Vi tager hensyn til mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer, og når vi sammensætter teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det er det rigtige at gøre.