About this role
Vil du være med til at skabe en tryg hverdag for vores børn i Børnehuset Bakken? Vi søger en pædagog på 37 timer til vores ældste børnegruppe (4-6 år) Om Børnehuset Bakken Børnehuset Bakken er en integreret afdeling med 52 børn fordelt på en vuggestuegruppe Søstjernerne (0-2 år), en mellemgruppe, Delfinerne (2-4 år) og en børnehavegruppe Blæksprutterne (4-6 år). Bakken er en del af Dagtilbud Hasle, der består af 11 afdelinger. I Børnehuset Bakken vil du møde nærværende voksne, som prioriterer det gode børneliv højt. Vi arbejder anerkendende, inkluderende og ressourceorienteret – i relationen til børn, forældre og kolleger. Vi er netop startet op med at arbejde henimod en mere neuropædagogisk tilgang og har et tydeligt fokus på legens betydning. Vi arbejder ud fra et børnesyn, der bygger på, at alle børn gør det bedste de kan og at det er de voksne, der har ansvaret for at se bag om adfærden og hjælpe barnet med at oversætte, forstå og imødekomme verden. Vi er et hus med højt til loftet og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Rytmik, motorik og bevægelse ligger dybt forankret i vores pædagogiske arbejde. Derfor skal du vælge os : Vi tilbyder en spændende stilling i et hus med fagligt funderede, positive og engagerede kolleger, som gør brug af hinandens ressourcer og kompetencer. Her er rum for personlig og faglig udvikling. I huset vil du opleve en god stemning, med engagerede kollegaer at sparre med i hverdagen og som stadig prioriterer at grine sammen. Vi har fast tilrettelagt faglig refleksion i grupper og tid til individuel pædagogisk forberedelse. Du bliver en del af et foranderligt udviklingsmiljø, hvor vi hele tiden fornyer os og tilpasser læringsmiljøet efter den aktuelle børnegruppe. Vi søger en kollega som: Brænder for at være en del af et stærkt og ambitiøst arbejdsfællesskab Tager professionelt ansvar for relationen og er nysgerrige på barnets perspektiv Er fagligt reflekterede og kan omsætte teori til praksis Har en anerkendende og positiv tilgang til både børn, forældre og kollegaer Har lyst og mod til at sætte egen læring i spil Trives i og bidrager til tværfagligt samarbejde Er fleksibel og har åbenhed og humor Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og Bakken eller har lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Pilgaard på tlf. 21 31 47 77 eller [email protected] Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her . Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler løbende og vi opfordrer derfor til at søge hurtigst muligt.