Now hiring

Junior Professional Officer (JPO) - Political Affairs Officer til FN's Personlige Udsendte for Generalsekretæren for Sudan i Addis Ababa, Ethiopien @ Udenrigsministeriet

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Udenrigsministeriet søger i samarbejde med FN en Junior Professional Officer (JPO) til politiske anliggender ved enheden for FN’s Personlige Udsendte for Generalsekretæren for Sudan i Addis Abeba, Etiopien Brænder du for at arbejde i en international organisation? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med FN en spændende stilling som Junior Professional Officer (JPO) ved enheden for FNs Personlige Udsendte for Generalsekretæren for Sudan (OPESG) i Addis Abeba, Etiopien. Mere end to tredjedele af befolkningen i Sudan har behov for humanitær bistand, og den humanitære situation og menneskerettigheder vurderes katastrofal. Generalsekretærens personlige udsendt for Sudan (OPESG-Sudan) leder indsatsen for at yde mæglingsbistand og varetage politisk dialog med sudanesiske, regionale og internationale interessenter. Formålet er at styrke bestræbelserne på at afslutte konflikten i Sudan og genstarte en troværdig politisk proces med henblik på større sammenhæng, koordination og integration af de forskellige mæglingsinitiativer. Som JPO vil du være en del af kontoret for Generalsekretærens personlige udsendte (PESG) for Sudan, hvor der forventes rejser til Sudan, i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt. Dine opgaver vil blandt andet inkludere: Indsamle, udvælger og analyserer oplysninger om Sudan fra meddelelser og publikationer modtaget fra forskellige kilder, herunder pressen, ved at udarbejde en strategi for mediedækning for den personlige udsending. Holde sig ajour med begivenheder vedrørende politiske spørgsmål, der påvirker Sudan og den personlige udsendings mandat. Holde sig orienteret om de seneste tendenser og udviklinger på arbejdsområdet og bidrage med input til spørgsmål over for ledende embedsmænd og kolleger i OPESG og andre dele af sekretariatet. Overvåge politiske udviklinger på nationalt og regionalt plan og yde rådgivning til feltmissioner/FN-organer, der er aktive i området. Yde teknisk og faglig støtte til gennemførelsen af kontorets mandater. Etablere og vedligeholde kontakter til andre dele af FN, andre internationale organisationer og regeringer vedrørende koordinering og politiske spørgsmål. Overvåge tiltag iværksat af mellemstatslige grupper, FN-organisationer samt statslige og ikke-statslige organisationer. Vedligeholde forbindelser til medieorganisationer og støtte tilrettelæggelsen af mediebegivenheder til støtte for den personlige udsendings arbejde med mægling og gode tjenester. Udvælge, klassificerer og lagre oplysninger vedrørende de tildelte ansvarsområder i IT-databaser. Tilrettelægge og deltage i faktasøgningsmissioner, hvor det er relevant. Deltage i konferencer, seminarer og faglige fora inden for sit ekspertiseområde. Forberede møder for den øverste ledelse; udarbejder notater, baggrundspapirer og talepunkter. Støtte den øverste ledelse under møder, missioner, konferencer og andre aktiviteter på højt niveau samt i forbindelse med taler og anden korrespondance vedrørende Sudan. Samt varetager andre relevante opgaver efter behov. Kvalifikationer: Kandidatuddannelse (master) inden for statskundskab, internationale relationer, samfundsvidenskab, økonomi, jura, offentlig forvaltning eller et beslægtet område. En bacheloruddannelse kombineret med yderligere 2 års kvalificerende erfaring kan accepteres i stedet for kandidatuddannelse. Et gennemført uddannelsesforløb inden for dataanalyse, forretningsanalyse eller datavidenskab, ud over ovenfor angiver, ses som en fordel. Minimum 2 års relevant erhvervserfaring med et stigende ansvarsniveau inden for statskundskab, internationale relationer, jura nedrustning, sikkerhed, udviklingsledelse, konfliktløsning eller et relateret område. Kandidater med mere end 2 års relevant erhvervserfaring vil være at foretrække på baggrund af stillingens kompleksitet. Det er et krav med politisk analyse og konfliktanalyse i en afrikansk kontekst samt erfaring med at yde støtte til højtstående embedsmænd. Herudover vil mindst 1 års felterfaring i en fredsbevarende FN-operation eller tilsvarende international organisation ses som en fordel. Erfaring med arbejde i Afrika og/eller Mellemøsten, arbejde i konflikt eller post-konfliktområder eller arbejde med freds- og sikkerhedsspøgsmål i Sudan vil ligeledes ses som en fordel. Flydende engelsk i skrift og tale. Både engelsk og fransk er arbejdssprogene i FN's sekretariat og kendskab til fransk vil derfor være en fordel. Kendskab til et andet officielt FN-sprog vil også ses som en styrke. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med stor faglighed og globalt fokus. Du kan læse mere om stillingen her . Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men FN er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FN’s ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FN’s lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse. En JPO-stilling ved FN bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet. Programmet angiver, at stillinger under programmet er tiltænkt statsborgere fra det donorland (for denne stilling, Danmark), der finansierer stillingen. Ansættelsessted Addis Abeba, Etiopien Forventet tiltrædelse Snarest muligt Ansøgning Har stillingen vakt din interesse og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”. Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter: Motivationsskrivelse, FNs ansøgningsskema (klik på tekst for at finde ansøgningsskema). CV, inklusiv referencer. Eksamensbevis for bestået kandidatgrad eller bachelorgrad samt Underskrevet samtykkeerklæring (klik på tekst for at finde samtykkeerklæring). BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når alle ovenstående dokumenter er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden. Ansøgningsfrist 16. oktober 2026 kl. 23.59 dansk tid Udvælgelse af kandidater til interview Udvalgte kandidater vil blive kontaktet direkte via e-mail i løbet af oktober 2026. Øvrige ansøgere modtager samtidig besked om, at de ikke er kommet i betragtning til stillingen. FN forventes at gennemføre interviews i oktober/november 2026. Kontakt Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til: [email protected] Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores