About this role
Børnehuset Bækdalen udgør, sammen med Børnehuset Ågården, Hornslet Vest Dagtilbud . Vi søger en uddannet pædagog i børnehaven. Det er en fast stilling, der i udgangspunktet er på 37 t/u, timetallet kan vi dog diskutere, når vi finder den rette. Tiltrædelse 1. december og gerne tidligere, hvis muligt. Vi er en integreret institution med op til 60 børnehave- og 24 vuggestuebørn. Vi er et hus i åben plan med funktionsopdeling i børnehaven. Børnene er fordelt på 3 basisgrupper, hvor vi samler de kommende skolebørn i den ene gruppe. Vi har et hus fra 2008 og 2026 for enden af et dejligt grønt område. Vi har et spændende hus i udvikling. Legepladsen er stor med stejle skrænter og mange legemuligheder. Lokalområdet byder på gode ture og oplevelser i både natur og by. Vi har nogle fantastiske børn og forældre med mange ressourcer og højt engagement. Vores kerneopgave I Hornslet Vest Dagtilbud drager vi omsorg og skaber tryghed og trivsel gennem en anerkendende tilgang, hvor barnet oplever venskaber og at være en del af fællesskabet. Vi har fokus på at udvikle på vores samarbejdskultur. Pædagogisk har vi fokus på at udvikle legemiljøer. Vi har et stærkt forældresamarbejde, og kollegaer med forskellig erfaring. Hos os prioriterer vi: kreativitet, leg og fantasi. Vi finder kreativitet i leg, på værkstedet, på legepladsen, på ture og i emner/tema-dage og -perioder. Børnene er i fokus og vi justerer os efter dem. Som resten af Syddjurs Kommune, arbejder vi med VLS (Vi Lærer Sammen), som er en metode, der i særlig grad understøtter børnenes sociale og sproglige udvikling. Vores kerneopgave er at yde nærhed, omsorg og tryghed . Vi tilbyder dig et hus med plads til forskellighed, vi ser det som en styrke at vi har forskellige ressourcer. en engageret og idérig personalegruppe. et miljø, hvor vi møder børn, forældre og kollegaer anerkendende. et fællesskab med humor og smil på læberne. ledere tæt på. et tæt samarbejde med engagerede og ressourcestærke forældre. en kultur, hvor udgangspunktet er barnets perspektiv, gode relationer og varierede læringsmiljøer. Vi forholder os kritisk til vores opgaveløsning for at tilpasse os til den aktuelle børnegruppe. fokus på samarbejde og arbejdsmiljø. et miljø, hvor vi møder modgang løsningsorienteret, og at ingen står alene med en udfordring. digitale fagværktøjer (Hjernen og Hjertet, DPU, VLS og Aula), samt officepakken, copilot og IST. Vi skal nok hjælpe dig i gang. forberedelsestid der er indregnet i din normtid. personalemøder hver måned, hvor vi sammen styrker vores faglige fællesskab. at du bliver en del af Syddjurs Kommune, med værdierne udvikling, respekt, kvalitet og åbenhed . Ressourcepædagoger i huset til at støtte opgaver omkring enkelte børn. ICDP-uddannelse. Du skal være stabil og kunne samarbejde på tværs i store og små fællesskaber. Du skal kunne være fleksibel i forhold til ændringer i arbejdstiden, og kunne indgå i åbne- og lukkevagter. Dine arbejdstider vil ligge imellem 6:30 og 17:00 (16:00). Som ansat i vores integrerede institution skal du kunne arbejde med børn i hele spændet fra 0 til 5 år indenfor hele dagtilbuddet. Stillingen er knyttet til dagtilbuddet, med tjeneste i Børnehuset Bækdalen indtil andet anvises. På vores hjemmeside boernehuset-baekdalen.aula.dk kan du se mere om os. Hvis du har spørgsmål, kan du evt. ringe til børnehaven på tlf. 23 16 84 54, eller til dagtilbudsleder Tore Knudsen tlf. 24 75 99 61. Vi holder til på Tendrup Hovvej 7A, 8543 Hornslet. Løn efter gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes børneattest og straffeattest. Ansøgningsfristen er søndag d. 18. oktober. Brug nedenstående link til at sende din ansøgning med bilag digitalt. Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler , Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag . Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.