Now hiring

SSH’ere til aftenvagt hos Lokalteam Lerbæk Torv @ Køge Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du have gode kollegaer, høj faglighed og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden? Vi opnormerer og har samtidig en kollega, der går på pension. Derfor søger vi pr. 1/12 social- og sundhedshjælpere til fast aftenvagt i hjemmeplejen hos Lerbæk Torv Lokalteam. Derfor skal du arbejde hos os Du får faste aftenvagter i et 5+2-rul og vagt hver 2. weekend – mulighed for at ønske lige/ulige uger. Du får et stabilt team med erfarne og hjælpsomme kolleger. Vi har god humor, højt til loftet og passer på hinanden. Du får indflydelse på hverdagen gennem vores selvstyrende teams. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor trivsel prioriteres højt. Om jobbet Du går eller cykler ud til borgere i eget hjem, hvor du hjælper med personlig pleje og praktisk hjælp. Vi har fokus på forebyggelse og rehabilitering når vi hjælper borgerne, så vi kan støtte deres selvstændighed i hverdagen. Det er dig der kender borgeren bedst, fordi du ofte kommer i deres hjem. Derfor er det også en vigtig opgave, at du i samarbejde med borgeren og dit team tilpasser hjælpen, når der er brug for det. Du løser også overdragede sygeplejeopgaver, som passer til dine kompetencer – fx medicinadministration, kompression, pleje af katetre og stomi. Om Lerbæk Torv Lokalteam Vi er ca. 36 medarbejdere og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og faste afløsere. Vi uddanner også elever og studerende, og det er vigtigt, at du vil bidrage til at skabe et trygt og lærende miljø for dem sammen med resten af teamet. Vi lægger stor vægt på samarbejde, faglighed og trivsel. Vi hjælper hinanden, kender hinandens kompetencer – og kan grine og være sociale sammen i hverdagen. Hvem er du? Du skal være uddannet social- og sundhedshjælper. Du må gerne have erfaring med at arbejde som hjælper, men det vigtigste er, at du passer godt ind hos os. Vi håber, at du: Er mødestabil og fagligt engageret. Har et godt humør og bidrager positivt til fællesskabet. Trives med at arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger. Har lyst til at arbejde i selvstyrende teams. Kender til dokumentering. Vi burger Nexus, som du vil få oplæring i. Ansættelse og kontakt Stillingen er i 5-2 rul som aftenvagt, men vi kan tilbyde op til fuldtid i øvrige vagtlag, hvis du ønsker det. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi møder ind på Lerbæk Torv 42, 4600 Køge. Har du spørgsmål? Kontakt Henriette Julie Mühring Lund på [email protected] eller tlf.: 21 78 55 48. Sådan søger du jobbet? Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest søndag den 18. oktober 2026. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ” Søg stillingen ” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Du vil blive ansat pr. 1. december eller 1. Januar 2026. I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse. Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores