About this role
Er du praktisk anlagt, serviceminded og typen, der gerne tager fat, når noget skal løses? Så er det måske dig, vi leder efter. Coor søger en handyman m/k til vores PKA-kontrakt i Kolding. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en varieret hverdag med forskellige praktiske opgaver, hvor du er med til at sikre, at vores kundes faciliteter fungerer og fremstår ordentligt. Du vil have en synlig rolle i huset og kommer til at samarbejde tæt med både kolleger og kundens medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, hjælpsom og god til at tage ansvar. Dine opgaver Du kommer blandt andet til at arbejde med: · Praktiske service- og vedligeholdsopgaver · Runderingsopgaver og løbende kontrol af faciliteter · Håndtering af praktiske opgaver via en digital opgaveplatform · Modtagelse og håndtering af varer · Håndtering og fordeling af post · Forefaldende praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere Du skal kunne lide en hverdag, hvor opgaverne kan variere, og hvor du selv er med til at finde løsninger, når der opstår noget uventet. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: · Er praktisk anlagt og kan lide at tage fat · Er mødestabil, ansvarsbevidst og struktureret · Er serviceminded og god til at samarbejde · Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab for dine opgaver · Er tryg ved smartphone og apps · Har kørekort B – et krav · Gerne har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med lignende opgaver · Kan sikkerhedsgodkendes af PET til PKA – et krav Det vigtigste for os er, at du er en person, man kan regne med, og at du har lyst til at gøre en forskel i hverdagen. Klar til at blive en del af teamet? Hvis du kan lide en praktisk hverdag med ansvar, variation og gode kolleger, så vil vi gerne høre fra dig. Da du skal arbejde på vores PKA-kontrakt, er det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af PET. Coor får ikke adgang til oplysningerne fra sikkerhedsundersøgelsen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail og opfordrer dig til at undlade foto i CV og ansøgning, da vi ønsker en så upartisk rekrutteringsproces som muligt.