About this role
Er du en erfaren vinduespudser, der har styr på dit håndværk? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos Goddag – tidligere Lokalpolering.dk – er vi i vækst, og vi søger nu en dygtig og erfaren vinduespudser til vores team. Vi leder efter en person, der har erfaring med vinduespudsning , arbejder selvstændigt og sætter en ære i at levere et flot resultat hver gang. 🚐 Spritny el-firmabil med alt udstyr Hos os skal du ikke køre rundt i en gammel arbejdsbil eller selv slæbe rundt på manglende udstyr. Du får en spritny elektrisk firmabil , som er indrettet til jobbet og fyldt med det udstyr, du skal bruge for at kunne udføre dit arbejde ordentligt. 💰 Super løn + bonus Vi tilbyder en rigtig god lønpakke med gode muligheder for at tjene ekstra gennem vores forskellige bonusordninger . Vi tror på, at hvis du leverer et godt stykke arbejde og skaber glade kunder, skal det også kunne mærkes på lønnen. 🏠 Fed base i Kolding Vi har en fed base i Kolding , hvor der er plads til både hverdagen og det sociale. Her kan vi blandt andet: Proviantere til arbejdsdagen Mødes med kollegaerne Holde sammenkomster Samles før weekender og ferier Have et naturligt samlingspunkt for teamet Vi vil gerne skabe et sted, hvor man ikke bare møder ind – men har lyst til at være en del af holdet . 👋 Hvem er du? Vi forventer, at du: Har erfaring med vinduespudsning Har kørekort B Kan arbejde selvstændigt Er mødestabil og ansvarsbevidst Går op i kvalitet og kundeservice Kan holde overblik over din egen arbejdsdag Har lyst til at være en del af et team i vækst Vi søger den rigtige vinduespudser og den rigtige kollega – en person, der kan sit håndværk, tager ansvar og har lyst til at blive en del af holdet. 🚀 Vil du med på rejsen? Goddag er det nye navn for Lokalpolering.dk , og vi er i gang med at bygge noget, vi tror kan blive rigtig fedt. Hvis du er en erfaren vinduespudser, der gerne vil have gode arbejdsforhold, en spritny el-firmabil, godt udstyr, en stærk lønpakke og gode kollegaer , så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning allerede i dag – vi holder samtaler løbende.