About this role
🔎 VI SØGER EN NY KOLLEGA – BUTIKS- OG LAGERMEDARBEJDER PÅ FULDTID Har du lyst til en arbejdsdag, hvor du både arbejder praktisk med varer og lager – og andre dage står med ansvaret for butik og kundebetjening? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en stabil, arbejdsom og serviceminded kollega til en kombineret butiks- og lagerstilling hos os i Sønderborg og Aabenraa. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen med fast månedsløn. 📅 Tiltrædelse: 1. november 2026 Vi har ikke travlt med bare at få en stilling besat. Vi leder efter den helt rigtige person, som har lyst til at blive en fast del af vores virksomhed og hverdag. ⸻ ♻️ HVEM ER VI? Vi driver en virksomhed i udvikling med aktiviteter inden for blandt andet genbrug, antikviteter, design, opkøb, dødsboer, rydninger, webshop og fysisk detailhandel. Stillingen vil primært være fordelt mellem: 📍 LoppemarkedSyd Løntoft 7 6400 Sønderborg og 📍 Lundsbjerg Marked Lundsbjerg Møllevej 3 6200 Aabenraa Vi arbejder hver dag med store mængder forskellige varer, som blandt andet kommer ind gennem opkøb og rydninger. Det kan være alt fra almindelige genbrugsvarer til møbler, porcelæn, glas, design, antikviteter, sølv og meget andet. Varerne skal håndteres, sorteres, organiseres, fyldes op og præsenteres, så de igen kan finde et nyt hjem. Derfor er to arbejdsdage heller ikke nødvendigvis ens hos os. Vi har ofte fart på og mange ting i gang på samme tid. Til gengæld lægger vi stor vægt på ordentlighed, god kundeservice, humor og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden. ⸻ 📦 ARBEJDET HOS LOPPEMARKEDSYD I SØNDERBORG I Sønderborg vil arbejdet primært bestå af praktiske lager- og butiksrelaterede opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: • Ind bæring og håndtering af varer • Opfyldning af varer på hylder og i butikken • Oprydning og organisering af hylder • Sortering og flytning af varer • Holde orden på lager- og salgs områder • Andre lettere praktiske arbejdsopgaver efter behov OBS: En del af arbejdet foregår i en isoleret, men uopvarmet hal. Det skal du være indstillet på – særligt i vinterhalvåret. Du skal derfor kunne lide et praktisk arbejde og ikke være bange for at tage fat. ⸻ 🛍️ ARBEJDET HOS LUNDSBJERG MARKED I AABENRAA I Lundsbjerg bliver arbejdet mere butiksorienteret. Her skal du kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for den daglige drift af butikken, når du er på arbejde. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: • Passe butikken • Betjene og hjælpe vores kunder • Salg og kundeservice • Opfyldning og præsentation af varer • Sørge for, at butikken fremstår pæn og indbydende • Lettere rengøringsopgaver • Andre praktiske opgaver i forbindelse med butikkens daglige drift Du skal derfor være en person, der både trives med praktisk lagerarbejde og med salg, kundekontakt og ansvar i en butik. ⸻ 👤 HVEM ER DU? For os betyder din personlighed og indstilling rigtig meget. Vi forestiller os, at du: • Er stabil og møder til tiden • Er ansvarsbevidst og til at stole på • Kan arbejde selvstændigt • Selv kan se, hvad der trænger til at blive gjort • Er venlig, positiv og serviceminded • Har det naturligt med kundekontakt • Kan bevare overblikket, når der er travlt • Kan lide orden og struktur • Er fysisk i stand til almindelig varehåndtering og praktisk arbejde • Er fleksibel i forbindelse med ferieafløsning • Har lyst til en arbejdsplads, hvor arbejdsdagene kan være meget forskellige Erfaring fra butik, lager, genbrug eller lignende er selvfølgelig en fordel. Men for os er den rigtige personlighed og indstilling vigtigere end det perfekte CV. 🚗 Da arbejdet foregår både i Sønderborg og Aabenraa, er kørekort B og mulighed for selv at komme til begge arbejdssteder nødvendigt. ⸻ 🌍 SPROG Da vi har mange forskellige kunder, er det vigtigt, at du kan kommunikere godt med dem. Vi forventer derfor: 🇩🇰 Dansk – sikkert i både tale og skrift 🇬🇧 Engelsk – du skal kunne kommunikere mundtligt med vores kunder 🇩🇪 Tysk er en klar fordel, men ikke et krav ⸻ ⏰ ARBEJDSTID – 37 TIMER I GENNEMSNIT Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen med fast månedsløn. Arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Det betyder, at du nogle uger arbejder mindre end 37 timer og andre uger mere, f.eks. i forbindelse med ferieafløsning. Der udarbejdes som udgangspunkt arbejdsplan for ca. 4 måneder ad gangen, så du kender din arbejdstid i god tid. Vi overvejer aktuelt to forskellige arbejdstidsmodeller. Du må meget gerne skrive i din ansøgning, hvilken model du foretrækker – eller om begge passer dig. ⸻ 🔹 LØSNING 1 Hver 2. onsdag + hver 2. weekend Mandag – Sønderborg Kl. 08.00–16.30 30 min. ubetalt frokostpause = 8 arbejdstimer Tirsdag – Sønderborg Kl. 08.00–16.30 30 min. ubetalt frokostpause = 8 arbejdstimer Onsdag – Sønderborg Hver 2. onsdag kl. 08.00–16.00 30 min. ubetalt frokostpause = 7,5 arbejdstimer Den modsatte onsdag er fri. Torsdag – Lundsbjerg Kl. 09.30–17.15 = 7,75 arbejdstimer Fredag – fri Hver 2. weekend – Lundsbjerg Lørdag kl. 09.30–17.15 = 7,75 timer Søndag kl. 09.30–17.15 = 7,75 timer Denne løsning giver altså hver anden onsdag fri, men til gengæld arbejde hver anden weekend. ⸻ 🔹 LØSNING 2 Hver onsdag + hver 3. weekend Mandag – Sønderborg Kl. 08.00–16.00 30 min. ubetalt frokostpause = 7,5 arbejdstimer Tirsdag – Sønderborg Kl. 08.00–16.00 30 min. ubetalt frokostpause = 7,5 arbejdstimer Onsdag – Sønderborg Kl. 08.00–16.00 30 min. ubetalt frokostpause = 7,5 arbejdstimer Torsdag – Lundsbjerg Kl. 09.30–17.15 = 7,75 arbejdstimer Fredag – fri Hver 3. weekend – Lundsbjerg Lørdag kl. 09.30–17.15 = 7,75 timer Søndag kl. 09.30–17.15 = 7,75 timer Her arbejder du hver onsdag, men har til gengæld kun arbejdsweekend hver tredje weekend. ⸻ ☀️ FERIEAFLØSNING En vigtig del af stillingen er, at du skal kunne dække Lundsbjerg Marked, når vores butikschef holder ferie. Det drejer sig om cirka 5 uger om året. I disse perioder ændres den normale arbejdsplan, og du skal som udgangspunkt dække Lundsbjerg: Onsdag kl. 09.30–17.15 Torsdag kl. 09.30–17.15 Fredag kl. 09.30–17.15 Derudover skal der forventes cirka 2 ekstra arbejdsweekender om året i forbindelse med ferieafløsning. Ferieafløsningen indgår i den samlede arbejdstid og arbejdsplan. ⸻ 💰 LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Stillingen er en fast fuldtidsstilling med fast månedsløn. Vi forestiller os en løn på: Ca. 25.000 kr. pr. måned, afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Derudover betales: + 50 kr. pr. arbejdstime på søndage og helligdage. Der tilbydes pensionsordning efter 6 måneders ansættelse. 📅 Tiltrædelse: 1. november 2026 ⸻ ❤️ VI LEDER EFTER DEN RIGTIGE – IKKE BARE DEN FØRSTE Det her er vigtigt for os. Vi leder ikke bare efter et ekstra sæt hænder. Vi leder efter en person, som vi kan stole på, og som har lyst til at blive en fast og vigtig del af vores virksomhed. Hos os skal man kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt. Til gengæld tror vi på frihed under ansvar, humor i hverdagen og på at behandle hinanden ordentligt. Vi vil derfor hellere bruge lidt ekstra tid på rekrutteringen og finde den rigtige person end bare at få stillingen besat hurtigst muligt. ⸻ 📩 INTERESSERET? Send din ansøgning og gerne et kort CV til: [email protected] Fortæl gerne lidt om: • Hvem du er • Hvorfor du mener, jobbet passer til dig • Din tidligere erhvervserfaring • Om du foretrækker arbejdstidsmodel 1 eller 2 – eller om begge passer dig Vi indkalder relevante kandidater til samtale løbende. 📅 Tiltrædelse: 1. november 2026 ☎️ Spørgsmål til stillingen Alle telefoniske henvendelser vedrørende stillingen skal ske til vores butikschef Heike. Ring på 20 83 07 81 og tast 2. Vi glæder os til at høre fra dig.