About this role
Vi søger en struktureret og teknisk stærk PTA-medarbejder Triner du i krydsfeltet mellem produktion, teknik og data? Kan du tage ansvaret for den daglige vedligeholdelse af vores produktionsgrundlag? Jobbet Elektro-Isola søger nu en ny kollega til vores PTA-team, som er en central del af vores organisation. Du får både ansvar for den daglige vedligeholdelse af produktionsgrundlaget og samtidig en vigtig rolle i implementeringen af vores kommende ERP-system. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores processer og sikre, at både data, kalkulationer og produktionsgrundlag er korrekte, opdaterede og fremtidssikrede. Her skal du også bidrage med indsigt i virksomhedens tekniske muligheder og produktionskapacitet. Dine opgaver som PTA-medarbejder vil bl.a. omfatte: At udarbejde, vedligeholde og kvalitetssikre virksomhedens kalkulationer At vedligeholde og opdatere maskinsatser, ruter, styklister og øvrige produktionsdata At sikre, at stamdata for råvarer, halvfabrikata og færdigvarer altid er korrekte og opdaterede At opdatere og distribuere kalkulationer internt i organisationen At bidrage med teknisk sparring til produktion, planlægning og salg Herudover skal du også have dialoger med vores underleverandører om produktionsrelaterede opgaver. Ift. din rolle i implementeringen af et nyt ERP-system lægger vi vægt på, at du kan sikre, at data bliver overført på et solidt og velstruktureret grundlag. Herudover også, at vi kan definere principper for arkivering af historiske data, kalkulationer, varenumre og produkter, hvor der ikke har været aktivitet gennem længere tid. Opgaverne omkring ERP-projektet kommer også til at omhandle: Identificering af standardfunktioner og vurdering af hvilke specialfunktioner, der skal videreføres, tilpasses og udfases Oprydning i forældede, tomme og ugyldige data Ensretning og struktur ift. data i tæt samarbejde med øvrige afdelinger, der anvender og vedligeholder oplysningerne Og så skal du være med til at etablere en fremtidssikret datastruktur, der understøtter virksomhedens fortsatte udvikling. Faglig baggrund Du har en teknisk baggrund, fx som produktionsteknolog, P-ingeniør eller lign. Og så har du erfaring fra en lignende PTA-funktion eller fra en teknisk administrativ rolle, hvor du har fået forståelse for produktionsprocesser og teknisk produktionsdata. For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er analytisk og motiveres af at holde orden og sammenhæng i komplekse datasæt. Du har selvfølgelig også et godt kendskab til Office-pakken – og meget gerne erfaring med ERP-systemer – gerne Microsoft Dynamics NAV eller Business Central – men det er ikke et krav. Om dig Du skal selvfølgelig være klar på at udvikle dig i en alsidig og selvstændig stilling med stor indflydelse. Generelt forventer vi, at du: Viser initiativ og tager ansvar for dine opgaver Arbejder struktureret og med respekt for deadlines Har et godt overblik – og samtidig kan gå i detaljer Er god til at samarbejde på tværs i en organisation Taler og skriver dansk og engelsk Vi tilbyder Vi tilbyder dig en central rolle i vores PTA-funktion – og i vores ERP-implementering – hvor du helt naturligt vil få et tæt samarbejde med andre engagerede kolleger på tværs af organisationen. Vi er i gang med en stærk udvikling og vækst og arbejder med meget spændende produkter. Du får mange dygtige og hjælpsomme kolleger, og vi har højt til loftet og et godt humør. Du får en god lønpakke bestående af fast løn, pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsforsikring. Vi ligger tæt på motorvejen ved Vejle S-afkørslen – hvor det er nemt at pendle til. Yderligere information Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ekstern HR-partner, Birgitte Krogh, på telefon 4142 3003 eller leder af vores Performance Department, Klaus Pedersen på telefon 5264 2642. Du kan læse mere om os på www.elektro-isola.dk . Upload din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og er klar til at tage imod dig snarest muligt, men vi venter også gerne på de helt rigtige kandidater. Vi glæder os til at høre fra dig! Om Elektro-Isola Elektro-Isola A/S blev etableret i Vejle i 1921, og vi har i over 100 år udviklet, fremstillet og forædlet nogle af verdens bedste tekniske kompositmaterialer til blandt andet elektrotekniske og mekaniske formål. I dag er vores færdige komponenter derfor en afgørende del af maskineriet i blandt andet vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere, luft- og rumfartsindustrien, partikelacceleratorer, e-mobilitet og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund. Vi har som en af de første 50 virksomheder i Danmark tilsluttet os Science Based Target initiative (SBTi). Det betyder, at vi er forpligtet til at reducere virksomhedens CO2-udledning med min. 50 % frem mod 2030. Vores domicil ligger i Vejle, tæt ved motorvejen, og vi beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere.