Now hiring

Automation Engineer – til avancerede maskiner og kundespecifikke projekter @ System TM A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for PLC-programmering, og ønsker du at tage ansvar for avancerede, kundetilpassede projekter – fra udvikling til færdig løsning? Hos os arbejder du med udvikling af kundedefinerede maskiner, hvor du ligeledes bidrager til løbende forbedringer og optimering af løsningerne. Du får mulighed for afprøve maskinerne i vores store inhouse testfaciliteter og følge dem hele vejen ud til kunder over hele verden. Du bliver en del af en global vækstvirksomhed med fokus på innovation, udvikling og stærkt samarbejde, hvor du indgår i et team af 16 fagligt dygtige og engagerede kolleger. Med en fyldt ordrebog og et vækstpotentiale i verdensklasse har vi brug for endnu kollega i vores Automation Engineering-afdeling. Vi værdsætter en kultur, der fremmer samarbejde, åben kommunikation og vidensdeling, så alle medarbejdere kan udvikle sig både fagligt og personligt. Jobbet Vores højteknologiske kundetilpassede produktionsanlæg til træindustrien er komplekse, og du kommer helt tæt på både hardware og mekanik. I et unikt samarbejde med flere forskellige afdelinger er du med til indkøring og test af anlæg både internt samt onsite hos kunderne globalt. Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.: Ansvar for programmering af PLC‑styrede anlæg Arbejde med tilhørende frekvensomformere, HMI‑ og servosystemer samt datahåndtering Ansvar for den programtekniske del af kundeprojekter Aktiv deltagelse i projektgrupper. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig og individuel tilpasset oplæring og onboarding, så du kommer godt ind i arbejdsopgaverne. Du skal forvente 20-40 dage årlige rejsedage. Personlig profil Som person er du analytisk og systematisk med en struktureret tilgang til dine opgaver. Dine gode samarbejds- og kommunikationsevner kommer i spil i din brede kontaktflade på tværs af organisationen og i dit samarbejde med kunderne. Du sætter en ære i at levere det bedste resultat hver gang, og du løser dine opgaver selvstændigt og med høj kvalitet. Faglige kvalifikationer Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for el/automation eller har en relevant teknisk baggrund som automationsteknolog, elektriker eller anden relevant teknisk uddannelse, og at du kan genkende dig selv i følgende: Solid erfaring med PLC‑ og HMI‑programmering - det er en fordel med erfaring i Siemens TIA portal Erfaring med fejlsøgning og optimering af automatiserede anlæg Forståelse for samspillet mellem software og hardware i automatiseringsløsninger. Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. En attraktiv arbejdsplads System TM er en attraktiv arbejdsplads med høj anciennitet og en bred aldersfordeling, hvilket skaber en mangfoldig og erfaren medarbejderskare. Vi tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Som medarbejder hos System TM kan du se frem til en række medarbejdergoder blandt andet en attraktiv sundhedsforsikring, en kantineordning med sund mad tilberedt af vores to dygtige kokke (med mulighed for at bestille take-away) og en aktiv personaleforening. Der er en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen, som skaber et rigtig godt arbejdsmiljø. Er du vores nye kollega? Ansøgningerne behandles løbende, så send gerne din ansøgning snarest. Vi glæder os til at høre fra dig. Du er meget velkommen til at kontakte Søren Lindhardt (Head of Engineering) på tlf. 5156 6168, hvis du ønsker at høre mere om jobbet. System TM er en international vækstvirksomhed med hovedvægt på eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede maskiner og produktionsanlæg af høj kvalitet til massivtræindustrien, hvis slutprodukter blandt andet understøtter den grønne tendens med at bygge huse i træ. System TM har en familiepræget kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for, at den enkelte medarbejder kan udvikle sine kompetencer og have et spændende arbejdsliv. System TM har ca. 200 medarbejdere og er sammen med Kallesoe Machinery A/S og HOMAG Danmark A/S en del af HOMAG Group, der har 6.800 medarbejdere fordelt på mere end 100 lande og selv er en del af det tyske DÜRR AG.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores