Now hiring

Specialist til omformerstationer og togforvarme @ Banedanmark

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du arbejde med stærkstrøm, komplekse el-anlæg og være med til at sikre strømmen til S-banen? Team Forsyning og Stærkstrøm søger en specialist til drift og vedligehold af hhv. omformerstationer på S-banen og togforvarmeanlæg på landsplan. Du får en central rolle i at sikre, at vores elektriske anlæg er driftssikre og vedligeholdte. Du kommer tæt på teknikken, men får også ansvar for planlægning, tilsyn og samarbejde med entreprenører. I stillingen får du titlen Geografisk Fagspecialist (GFS). Som din kommende kollega Frederik siger: ” Jeg har flere kasketter på i mit arbejde, og det er jeg glad for. Jeg planlægger selv min arbejdsdag hvor jeg f.eks. laver inspektioner på omformerstationer og kigger på de fejl og mangler, der kommer ind. En omformerstation har alle aspekter af el - den har klimaanlæg/varmepumpe, ladeanlæg på 24 vDC 220 vDC, højspændingsanslæg, ventilation, så den har faktisk hele spektrummet, som man vil komme ud for som elektriker – og dét synes jeg er ret spændende ”. I stillingen vil der være grundig oplæring. På omformerområdet, bliver du f.eks. en del af et makkerpar med en meget erfaren kollega, der også er GFS. I deler ansvaret for anlæggene, og du får grundig oplæring og mulighed for at opbygge specialistviden. Du behøver derfor ikke være ekspert i omformerstationer fra første dag. Hvad skal du lave? Du får en hverdag med både anlæg, teknik, ansvar og frihed til selv at planlægge dine opgaver. Din hverdag vil bl.a. bestå af: inspektion og tilstandsvurdering af omformerstationer og togforvarmeanlæg. fejlfinding og opfølgning på tekniske problemer planlægning og bestilling af vedligeholdelsesopgaver tilsyn med eksterne entreprenører vurdering og prioritering af vedligehold og fornyelse opfølgning på teknisk dokumentation og samarbejde med byggeledere, entreprenører og kolleger på tværs af organisationen Hvem er du? Du har en el-teknisk baggrund – fx som elektriker, elinstallatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller ingeniør. Alternativt har du arbejdsmæssigt tilegnet dig solid erfaring med elektriske anlæg. Det er gavnligt, hvis du har erfaring med stærkstrøm, højspænding, omformeranlæg, relæteknik, PLC/RTU eller vedligehold af tekniske anlæg. Erfaring med entreprenørstyring og teknisk dokumentation er også et plus. Vi ser gerne at du har erfaring fra jernbanen, men det vigtigste er, at du har et solidt el-teknisk fundament, er nysgerrig på ny teknik og har lyst til at blive specialist. Vi lærer dig op i omformerområdet. Du arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs. Samtidig er du en holdspiller, der kan samarbejde med både teknikere, entreprenører og kolleger. Kørekort B er et krav, og jobbet indebærer rejseaktivitet, da togforvarmeanlæggene er fordelt over hele landet. Vi tilbyder en specialistrolle inden for stærkstrøm og jernbanens elforsyning en erfaren GFS som tæt faglig sparringspartner og grundig oplæring i omformerstationerne teknisk komplekse anlæg, hvor din faglighed gør en reel forskel stor frihed og ansvar i hverdagen et erfarent fagligt team med fokus på sikkerhed, udvikling og samarbejde. Derudover får du de nødvendige jernbane- og el-sikkerhedsmæssige uddannelser, hvis du ikke allerede har dem. Stillingen er sikkerhedsklassificeret og forudsætter, at du opfylder de gældende helbredskrav på jernbaneområdet. Tjenestested: København eller Ringsted Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst med en løn på 45.000 -50.000. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, hvor pensionssatsen vil følge den relevante overenskomst. Ansøgning og kontakt Hvis du er typen, der gerne vil forstå, hvordan anlægget fungerer, finde fejlen, få det til at virke og sikre, at det også virker i morgen, så er det måske dig, vi leder efter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Ihmels på +4521320326. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail [email protected]. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne. Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. Kom på banen! Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne. Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner. Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem. Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet. Vil du være med?

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores