Now hiring

Ansvarlig for drift og rådgivning af leasingpartnere @ Clever

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Hos Clever gør vi os umage for at være den foretrukne samarbejdspartner på markedet, og derfor leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at hjælpe og rådgive vores leasingpartnere. Din rolle Du er med til at sikre, at vores leasingpartnere oplever Clever som en professionel, nærværende og løsningsorienteret samarbejdspartner. Der er mange aktører på markedet, og derfor er din rolle med at hjælpe og rådgive vores relationer vigtig i vores daglige arbejde. Du skaber forbindelse mellem vores leasingpartnere og Clever, når du hjælper med alt fra daglig rådgivning til onboarding, oplæring og udvikling af samarbejdet. Nogle arbejdsopgaver er en del af den faste drift, mens andre opstår spontant og kræver, at du kan skabe overblik og finde løsninger sammen med kollegaer på tværs af organisationen. Du får medansvar for at drive udvalgte leasingpartnere og en hverdag med relationer, drift og udvikling. En del af rollen er også at besøge leasingpartnere, gennemføre onboarding og deltage i relevante arrangementer. Derfor er kørekort en forudsætning for at lykkes i rollen. Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når vi kalder rollen "leasingkonsulent", er det, så du og resten af verden ved, hvem vi leder efter. Men når du starter hos os, bliver din profil "Ansvarlig for drift og rådgivning af leasingpartnere" – for det er netop det, du er. Din hverdag Rollen består primært af drift og sagsbehandling. Derudover er der også arbejdsopgaver, der kredser om relationsopbygning og udvikling af samarbejdet med leasingpartnere. Din hverdag vil blandt andet være fyldt med: Rådgivning af leasingpartnere på telefon og mail om vores produkter, processer og løsninger Håndtering af sagsbehandling i Dynamics Styrke relationen til leasingpartnere bl.a. ved at besøge dem Guide og hjælpe vores leasingpartnere i vores partnerportal Hvem er du? Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der: Får energi af at skabe og vedligeholde stærke relationer Arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret Kan forstå og formidle komplekse produkter og løsninger på en enkel måde Vi bliver ekstra begejstrede, hvis du: Har erfaring fra opladnings-, energi- eller leasingbranchen Har arbejdet med CRM-systemer, gerne Dynamics Dit team Du bliver en del af team Erhvervsleasing, som består af 10 kollegaer. Der er otte kollegaer, som arbejder med drift og rådgivning af leasingpartnere, mens to arbejder med partnerskaber og forretningsudvikling. Selvom vi har forskellige ansvarsområder, hjælper vi hinanden på tværs. I hverdagen holder vi af at være sammen på kontoret, når vi ikke er på besøg hos vores partnere. Vi håber også, at du har lyst til at være med, når vi samles om en fælles aktivitet eller et glas vin efter arbejde. Kort sagt værdsætter vi relationerne til hinanden mindst lige så højt som relationerne til vores partnere. Medledelseskompetencer - vi er nemlig organiseret anderledes Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål. Du tager ansvar for både dig selv og teamet. Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater. Har du sat mentale flueben hele vejen igennem? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning. Vi modtager kun ansøgninger igennem vores hjemmeside. Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever. Vi glæder os til at høre fra dig! Ingen hierarkier eller solosejre i Clever Hos os ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores