Now hiring

Automatiktekniker eller elektriker @ Ren Forsyning Mariagerfjord

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Ren Forsyning Mariagerfjord A/S søger en automatiktekniker eller elektriker med lyst til en alsidig og praktisk hverdag på Himmerland Renseanlæg, hvor el, automatik, instrumentering, mekanik og procesdrift går hånd i hånd. Himmerland Renseanlæg er et højt automatiseret renseanlæg dimensioneret til 225.000 PE. Anlægget modtager spildevand fra Mariagerfjord Kommune samt dele af Vesthimmerlands og Rebild kommuner. Vi står samtidig foran en spændende udvikling af anlægget. I de kommende år forventer vi blandt andet at skulle udbygge rensningen for miljøfremmede stoffer herunder også medicinrester, ligesom der kan blive behov for yderligere rensning af næringsstoffer. Det betyder nye processer, mere måleudstyr og større krav til overvågning, styring og dokumentation – og derfor vil vi gerne styrke vores kompetencer inden for el, automatik og instrumentering. Om jobbet Du bliver en del af den daglige drift på Himmerland Renseanlæg. Anlægget er i høj grad automatiseret og overvåges via SRO/SCADA, men selv om meget kører automatisk, kræver det løbende tilsyn, vedligeholdelse og fejlfinding. Din el- eller automatikfaglige baggrund bliver vigtig, men stillingen er ikke en ren elektrikerstilling. Du skal have lyst til at indgå i den samlede praktiske drift af renseanlægget sammen med dine kolleger. Opgaverne spænder derfor bredt og omfatter også almindeligt tilsyn, vedligeholdelse, fejlfinding og praktiske driftsopgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være: Daglig drift, tilsyn og vedligeholdelse af renseanlægget Fejlfinding på elektrisk udstyr og automatik samt afhjælpning af driftsforstyrrelser Arbejde med pumper, motorer, ventiler, frekvensomformere, sensorer og øvrigt procesudstyr Tilsyn, fejlfinding, kalibrering og vedligeholdelse af onlinemålere og instrumentering, herunder udskiftning af sensorer, reagenser og øvrige forbrugsstoffer At hjælpe med udvalgte opgaver i laboratoriet og omkring prøvetagning og proceskontrol Praktiske og mekaniske vedligeholdelsesopgaver samt deltagelse ved nedbrud Samarbejde med eksterne elektrikere, automatikleverandører og øvrige teknikere Udarbejdelse og løbende ajourføring af teknisk dokumentation, herunder anlægsoversigter, komponentoplysninger, vedligeholdelsesregistreringer og arbejdsprocedurer Bidrage til dokumentationsarbejdet i forbindelse med CE, NIS2 og CER, herunder registrering af anlæg, udstyr, ændringer og udførte vedligeholdelsesopgaver. Vi forventer, at du er uddannet automatiktekniker, elektriker eller har en anden relevant teknisk uddannelse har interesse for fejlfinding, styring, regulering og instrumentering og kan læse eldiagrammer og teknisk dokumentation har lyst til at indgå aktivt i den daglige drift og vedligeholdelse af renseanlægget – også i opgaver, der ligger uden for det rent eltekniske område kan arbejde med tilsyn, fejlfinding, kalibrering og vedligeholdelse af onlinemålere og andet måleudstyr har hænderne skruet godt på og trives med både tekniske og praktiske vedligeholdelsesopgaver har flair for IT og interesse for SRO/SCADA arbejder systematisk og har forståelse for, at dokumentation og registrering er en vigtig del af arbejdet har lyst til at lære renseprocesserne og vores anlæg at kende og kan arbejde både selvstændigt og sammen med kollegerne. Erfaring fra renseanlæg er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige oplæring. Det vigtigste er, at du kommer med en solid el- eller automatikteknisk forståelse og samtidig har lyst til at bruge dine erfaringer bredt i den daglige drift. Vagtordning Stillingen indgår i vores vagtordning. Du bliver naturligvis grundigt oplært i anlæg og processer, inden du indgår selvstændigt i vagten. Vi tilbyder Du bliver ansat i Ren Forsyning Mariagerfjord A/S, som er et multiforsyningsselskab, der varetager affaldshåndtering, spildevandshåndtering og vandforsyning i Mariagerfjord Kommune. Du får en alsidig teknisk stilling med stor variation i arbejdsopgaverne, hvor du kan bruge din el- eller automatikfaglige erfaring og samtidig blive en del af den samlede drift af et moderne procesanlæg. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en god pensionsordning, sundhedsforsikring og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. Derudover har vi blandt andet madordning og en aktiv personaleforening. Ansættelsesstedet er Ren Forsyning Mariagerfjord A/S, Islandsvej 7, 9560 Hadsund. Himmerlands Renseanlæg er beliggende på Islandsvej 5, 9560 Hadsund. Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt, hvis du er interesseret i jobbet. Ansøgningsfristen er 7. oktober 2026.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores