About this role
Vil du være den miljøfaglige nøgleperson på nogle af Danmarks største spildevandsprojekter? I HOFOR arbejder vi for at skabe bæredygtige byer med et særligt fokus på at minimere påvirkningen af miljø og natur. Vi stiller høje krav til vores projekter, hvad enten vi anlægger skybrudstunneller, bygger nye vandværker, renoverer ledningsnet eller etablerer energianlæg. En afgørende forudsætning for, at vi lykkes med vores anlægsprojekter, er, at de nødvendige miljøtilladelser er på plads til tiden. Derfor søger vi en erfaren miljøspecialist, som vil spille en central rolle i at skabe de nødvendige rammer for projekternes fremdrift. Bliv en central miljøfaglig profil på store spildevandsprojekter og miljøvurdering Som miljøspecialist i sektionen Miljø - Spildevand & VVM får du ansvaret for at sikre de nødvendige miljøtilladelser til HOFORs største spildevandsprojekter. Samtidig får du mulighed for at bidrage til den faglige udvikling af miljøvurderingsområdet på tværs af organisationen Du bliver en af HOFORs centrale faglige profiler inden for miljøvurderinger og myndighedsprocesser og får betydelig indflydelse på både projekternes fremdrift og udviklingen af vores miljøfaglige praksis. Du kommer blandt andet til at: Sikre de nødvendige miljøtilladelser til store spildevandsprojekter Være ansvarlig for dialogen med myndigheder, rådgivere og projektorganisationer Rådgive projektledere og kolleger om miljø- og naturforhold Bidrage til udviklingen af HOFORs praksis inden for miljøvurderinger og myndighedsarbejde Formidle faglige vurderinger og beslutningsgrundlag til ledelse og projektorganisation Afdække regulatoriske og forvaltningsmæssige forhold med strategisk betydning for organisationen Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere og specialister på vores store anlægsprojekter og indgå i Miljøområdets tværgående miljøvurderingsgruppe. Erfaring med miljøvurderinger og myndighedsprocesser Du har flere års erfaring med miljøvurderinger og myndighedsprocesser, enten fra en myndighed, forsyningsvirksomhed, rådgiver eller bygherreorganisation. Du har solid indsigt i Miljøvurderingsloven og er vant til at navigere i komplekse projekter med mange interessenter. Derudover har du en naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. biolog, miljøingeniør eller lignende. Vi forestiller os, at du: Har solid erfaring med miljølovgivning, særligt Miljøvurderingsloven Kan omsætte komplekse faglige og juridiske problemstillinger til konkrete løsninger Formidler klart og præcist til både specialister, projektledere og ledelse Trives i tværfaglige samarbejder og skaber gode relationer til mange forskellige interessenter Er beslutningsdygtig, løsningsorienteret og står fast, når miljøhensyn og lovgivning kræver det Bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling af kolleger og organisation Har kørekort til personbil Bliv en del af et miljøfagligt fællesskab Du bliver en del af sektionen Miljø, Spildevand & VVM og får 13 kolleger. Sektionen er én af to sektioner i Miljøområdet, hvor den anden sektion, Miljø – Vand & Energi, arbejder med miljøforhold og miljøtilladelser på HOFORs projekter vedrørende drikkevandsforsyning og varmeforsyning. Vi har en god samarbejdskultur på tværs af de to sektioner, hvor sparring, videndeling og faglig udvikling er en naturlig del af vores hverdag. Samtidig er der stor mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og en høj grad af tillid til den enkeltes faglighed. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her . Sådan bliver du vores kollega Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 4. oktober 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen**. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. Vi afholder 1. samtaler i uge 41 og 2. samtaler i uge 43. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elizabeth Steenberg på telefon 27954130 eller mail [email protected] Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.